Feriefredag


Stilforvirring lige overfor Magasin, men faktisk ret charmerende

Fredag var sidste dag i efterårsferien, og far havde inviteret på frokost i Magasin. Han ville ind og kigge, for de havde udsalg. Og Guderne skal vide, de har mange dejlige ting. Magasin er blevet overtaget af Debenhams, og selvom de måske ikke har lavet drastiske ændringer, er det engelske islæt alligevel tydeliigt med varer, der ikke før fandtes der. Ikke at det gør spor for en anglofil som jeg.

Grundet ferien var der dog en farligt masse mennesker i byen, og det i sig selv var lige til at få en gedin hovedpine af. Og det fik jeg også. Men far fik sig nye handsker og et ur og noget hårvand, og jeg fik også købt lidt som jeg forementlig bruger til Juegaver, som det jo ret beset ikke er for tideligt at tænke på. Frokost fik vi selvfølgelig også. Et stykke med fiskefillet til mig og en æg og rejer, som smagte dejligt.

Egentlig ville vi have haft kaffe, og det kunne vi have taget flere steder, men havde tidligere kigget på Meyers Deli i kælderen hvor vi så gik ned. Der var ingen pladser overhovedet. Det er så hvad det er. Men Meyer vil åbenbart kun have unge og “hippe” kunder, for man kan vælge enten at sidde på høje barstole eller på noget japansk inspireret møbelværk, der udover at være grimt, kun er for de yngste medborgere. Så uanset, havde det ikke været sagen for far ihvertfald. På grund af ferien og at vi i det hele taget var dødtrætte begge to, droppede vi kaffen. Jeg bliver i det hele taget træt, og far er stadig mærket efter sin blodprop, og nogen dage kan han bare næsten ikke hænge sammen. Fredag var sådan en dag.

Grunden til, at det skulle være lige der, er at mor i sin tid altid tog os med til byen i efterårsferien, hvor vi fik mad og så var vi på konditori og spise kage, og som regel fik vi også noget tøj. Så det var lidt for at holde fast i den tradition. Det var stille og roligt, men rigtig hyggeligt, og jeg sætter stor pris på fars indsats og for at huske traditionen.

Jeg havde foreslået, vi gik en tur i Kongens Have, fordi det var så fint vejr, men det kunne far slet ikke overskue eller orke. Men vi nød vejret fra bilen på vej hjem også, se bare nedenfor, hvor blå himmelen var.


Chr. X til hest mod den blå himmel

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge