Årets første sne

Jeg vågnede tidligt i morges og forventede egentlig at være mere træt, end tilfældet var. Planen var egentlig at tage cyklen i stalden. Det var indtil, jeg kom udenfor. Det var bestemt ikke cykelvejr. Det stormede og så kom der nedbør. Hvad jeg skulle kalde det, ved jeg ikke. En mellemting mellem slud og hagl.

Som lovet havde jeg kage med til dem.Det var Susie’s sidste dag i stalden inden hun tager på vinterferie. Altid trist, at se hende rejse, men heldigvis kommer hun igen.

Vi var en tur på banen, men kunne stort set intet se, og det blev ved med at sne. Det var nedbøren nemlig blevet til lidt tidligere på morgenen. Jeg lukkede vores dejlige William Tell ud, og han kiggede på mig, som om, han ville spørge, om jeg var ved mine fulde fem. Det var jeg så :-)

Pigerne kom hjem og lignede druknede mus, for ikke at tale om hestene. Så det var ikke overlange ture de var på i dag, og vi var tidligt færdig. Det var skønt at komme hjem og få et varmt bad.

Foran mig har jeg en helt ubrugt weekend, uden så meget som en eneste aftale. Det er dejligt nok, at det står åbent på den måde, og så bliver der ihvertfald rig mulighed for at få ordnet nogle hængepartier her. Foreløbig ønsker jeg en god weekend til jer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge