The Pianoman

Igår var så aftenen kommet, hvor jeg skulle se Elton John for første gang. Som vides, har jeg været til rigtig mange koncerter i min tid, men har ikke gjort det så meget i de senere år. Det skal være noget meget særligt før jeg gider. Elton var “must see” for mig,, så da jeg så det her arrangement med bus lige til døren, var der intet at betænke sig på.

Vi mødtes klokken 18 på Charlottenlund Station, og der holdt bussen fra Jens Koll’s Turistrtrafik. En rigtig luksusbus, som var meget komfortabel. På vejen over fik vi lidt at drikke og en lille petifour som arrangøren havde medbragt. Det var superfint. Vi fik alle vores billetter, og ankom i fin tid til Malmø Arena.

Jeg var meget spændt på lyden efter at jeg har fået ødelagt koncertoplevelser fuldstændig, af dårlig lyd. Her tænkes især på Michael Jackson i Parken, som var det værste eksempel. Lyden var helt fantastisk. Klar og sprød og ingen rumklang og underlige ting. Kun et brus af vellyd, som gik gennem marv og ben.

Selvfølgelig ved man godt, at Elton kan spille klaver, det giver sig selv, men han er simpelthen så gennemmusikals og så fantastisk levende. Smag og behag er selvfølglig forskellig, og nogen kunne sikkert have tænkt sig andre numre og mindre solo-Elton. For mig var det perfekt. Jeg synes, at hele sættet med Elton alene, var næsten det bedste. Hans klaverspil (incl. diverse keybordfunktioner), var eminent og var bare super hele vejen igennem. Det hele var for mig bare så dejligt, og især fordi alle de numre, jeg helt vildt gerne ville høre var med. Og da jeg fik Candle In The Wind som ekstranummer, skulle jeg ikke forlange mere.

Ray Cooper havde jeg ikke noget forhold til som sådan, men var jo klar over, hvem han var. Nogen kunne mene, at han var et tiltrængt pust i forestillingen og han gjorde det absolut godt. Intet om det. Jeg havde nok været lige lykkelig bare med Elton fortsat. Men det var fint nok og jeg havde en dejlig oplevelse, som bestemt står som en af de allerbedste koncertoplevelser. Her nedenfor er numrene, som Elton spillede i går, og som han iøvrigt også spillede i Herning. Listen er fra Herning, men er efter bedste overbevisning den der også gjaldt i går. Der var nogle numre jeg ikke kendte, og har nogen rettelser til listen, så modtages de selvfølgelig gerne.

The Tracks:

1.The One
2.Sixty Years
3.The Greatest Discovery
4.Border Song
5.Ballad of the Boy in the Red Shoes
6.When Love Is Dying
7.I Guess That’s Why They Call It the Blues
8.Rocket Man
9.Nikita
10.Never Too Old (To Hold Somebody)
11.Tiny Dancer
12.Philadelphia Freedom
13.Your Song
14.Funeral for a Friend / Tonight
15.Better Off Dead
16.Levon
17.Gone To Shiloh
18.Indian Sunset
19.I Think I’m Gonna Kill Myself
20.Daniel
21.Sorry Seems to Be the Hardest Word
22.Take Me to the Pilot
23.Don’t Let the Sun Go Down on Me

Encore:
24.Bennie and the Jets
25.Crazy Water
26.Candle in the Wind

Da vi kom ud i mørket, var det blevet tøvejr og det regnede. Vi havde en god tur hjem, omend vi var trætte, så var alle begejstrede for koncerten og mindre blev begejstringen jo ikke af at chaufføren var sød og køre gennem byen, så nogen kunne komme af på Hovedbanen. Flink fyr og en dejlig aften. Tak til arrangøren og alle andre for en dejlig aften

3 tanker om "The Pianoman"

  1. Du skulle have været med Mette. Du ville have NYDT det, er jeg sikker på, ganske som jeg. Får du chancen en anden gang, skal du absolut gøre det.

  2. Pingback: Deborah's food and something

Der er lukket for kommentarer.