Efter Julens dårligdom er overstået, skal der gang i de der Nytårsfortsætter eller hvad vi skal kalde det. Gode løfter til mig selv ihvertfald om mere motion. Den sunde mad er jo i stilling. Altså motion. Da jeg ikke har fået købt billet til svømmehallen endnu, og heller ikke motionscentret, er cyklen og mine flade konvolutter og diverse motionsviddeoer, kuren lige nu. Og i går var vejret skønt, så jeg greb cyklen og steg på toget. Jeg havde et klart mål, og det var at finde et bestemt gravsted på Holmens Kirkegaard. Nu havde jeg det nøjatige nummer. Hvis jeg havde forestillet mig, det blev let at finde, nummer til trods, blev jeg straks meget klogere.
Men eftersom jeg jo havde kameraet med, og vejret var godt, var katastrofen til at overse. Men jeg var træt, til sidst og bange for, jeg aldrig fandt den. Det gjorde jeg, men det blev i elvte time. Men glad var jeg. Dels for, at kunne vise min respekt til et kært og dejligt menneske, der gik bort her i sommer, men også for at min stædighed belønnede sig. Da havde jeg så allerede gået rundt i ihvertfald en times tid, så jeg besluttede, at jeg ville sætte næsen hjemover, med et stop på vejen. Men mere om det lidt senere. 
[...] Efter turen til Holmens Kirkegård, besluttede jeg, at jeg ville køre omkring Nordhavnen og området der støder op til Frihavnen Kalkbrænderihavnen. Der er blevet bygget oceaner af nyt der, og der var basis for en fotosession derinde havde jeg en forestilling om. Det kom til at passe. Der var et utal af motiver, og lyset var helt specielt. Jeg skal helt sikkert derind på en sommerdag også. Ganske som Hellerup Havn, er det rigtig flot, men meget koldt og sterilt. Her er der dog en lidt ældre bygning indmellem også i boligområderne, men stadig. At det er en bydel i udvikling var også tydeligt. Der var flere der var ude og gå tur ved havnen i det gode vejr. Bagefter var det Kalkbrænderihavnen, hvor jeg har arbejdet engang. [...]