Lørdagsunderholdning

Vi er jo nogen, der ikke ser håndbold og ikke kunne drømme om det. Jeg havde intet internet, så heller ikke det, kunne jeg underholde mig med i lørdags. Jeg har film liggende, jeg kunne se og som jeg endnu ikke har set. Deriblandt Mama Mia, som jeg nu altså skal have set snart. Men jeg var ikke i humør til det rigtigt. Jeg opdagede, at der var Kunstskøjteløb. Noget jeg altid har holdt meget af. Sjovest er parløb synes jeg, men i mangel af bedre var det herrenes friløb. Det var heller ikke så ringe, skal jeg hilse og sige.

Især bjergtog favoritten til Guldmedaljen mig. Florent Amodio var som det ses nedenfor et bundt af energi og “charme, selvtillid og lækkert hår”. En lille mand med kæmpe udstråling, og fantastiske evner på skøjterne. Og det bragte ham så årets Guldmedalje.

Som det ses var hans musikvalg Michael Jackson. Det var han en af 4, der havde valgt, som du også kan læse ovre på indlægget hos Sequins Galore. Også manden der fik dagens 3. plads, Thomas Verner, havde valgt Michael, men var helt anderledes i sit udtryk. Du kan se hans bidrag her. Vores svenske naboer var nede omkring en 9. og 10. pladsen. Nu har jeg ikke undersøgt nærmere, men jeg sad og ønskede, at Danmark var repræsenteret. Jeg husker da engang, vi var.

Jeg var ihvertfald godt underholdt og bare at se Floren’s glæde over sejren var næsten nok. Men ganske som Sequins Galore, så elsker jeg også palietter og glimmer. I den sammenhæng har jeg fået en ide, men bliver det til noget, skal I nok høre om det.

En tanke om "Lørdagsunderholdning"

  1. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield