Flere sider af samme sag


Denne skønhed fandt jeg på Stowe House. Den og “en buddy” stod mindt på græsset. Ved du, hvad det er for en smuk ting, så lad vide

Varme er godt på mange måder. Det er den, der får blomsterne til at piple op ad jorden, og alt til at springe ud og blive grønt nu her. Ikke helt i Danmarke endnu, men i England, hvor jeg jo som bekendt lige kommer fra, var alt grønt og blomster var begyndt at kigge frem.

Varme om hjertet er også en dejlig ting, og viser sig også på mange måder. For eksempel som den taknemmelighed, jeg føler i form af stor glæde over min netop overståede ferie og glæde over dejlige venner.

Varme kan desværre også være negativt. Jeg har nævnt hedeturene og overgangstrælserierne før, og desværre har de vist sig igen. Jeg var jo ellers så glad, for jeg havde i lang tid glæde af Melbrosia. Men kort før jeg skulle afsted kom hedeturene tilbage med stor kraft, som ville de hævne sig for den tid, de havde været væk. Jeg er yderst generet af dem. Vågner flere gange i løbet af natten badet i sved, for ikke at tale om i løbet af dagen, hvor man også pludselig sveder tran i stor stil og må smide så meget tøj man kan (ikke at det hjælper meget, men en naturlig reaktion), og sveden pipler på panden. Ikke tale om, at jeg vil leve sådan, så turen gik til den gode doktor Jan med klage over problemet. Han var fuld af forståelse for, at jeg ikke orker, og gav en henvisning til den gode gynækolog, som jeg har været hos, da hele det her cirkus startede. Jeg vil sige så meget, at jeg er stort set ligeglad, hvad jeg skal spise – bare de her hedeture forsvinder. Vi får se, hvad han siger. Jeg skal derover på mandag.

Oveni hedeturene, som i sig selv er rigeligt, har jeg så nu feber, så jeg kan vælge mellem (i prerioder), at være ved at kvæles af varme eller hundefryse – tjuhej, hvor det går! Men på trods, glæder jeg mig, og fyldes med den gode glæde ikke mindst, når jeg tænker på min fantastiske tur, mine fantastiske venner, og alle de utroligt dejlige mennesker jeg mødte i England.

Jeg er igang bag kulisserne for at forbedrede mig på at skrive om turen, men det skal lige organiseres lidt og ikke mindst skal der jo gøres nogen fotos klar. Men der er sandelig nok at fortælle om. Træls er det, at jeg er syg, for jeg går på den konto glip af flere sociale arrangementer i weekenden. Blandt andet en fødselsdagsbrunch i morgen. For jer der ikke ligger syge som jeg gør, ønsker jeg en god weekend. Husk at nyde det gode vejr for mig!

2 tanker om "Flere sider af samme sag"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield