En sorgens dag

Efter 18 dejlige, dejlige år, er vi nået til vejs ende lille søde Garbo og jeg. Det har været klart, siden jeg kom hjem, at vi var for nedadgående. Hun spiser kun det allermest nødvendige, og det ville i den sammenhæng kun være et spørgsmål om tid, før hun begynder at tabe sig drastisk.

Allerede inden jeg tog på ferie, var jeg i tvivl, om jeg skulle sige farvel, inden jeg tog afsted. Men der spiste hun stadig almindeligt. Det der gjorde udslaget var, at hårene på svulsten var faldet af, og selvfølgelig er den også vokset meget. Den er ikke køn, men værre er det, at nu er der gået hul på den og det bløder også. Og jeg var helt klar på, at nåede vi dertil, så var det slut. Så imorgen skal jeg sige farvel til min lille ven, og det er næsten ikke til at bære. Men for hendes skyld skal jeg. Jeg får hende urnekremeret og så kan jeg beslutte, hvad jeg så gør senere. Så der bliver lige stille her lidt.

Jeg ved, jeg gør det bedste for hende, men hold da op, hvor er jeg ked af det.

Comments
  • Helle Hansen 14. april 2011 at 13:59

    Kæreste Deborah

    Det gør mig rigtig ondt for dig at du skal undvære din bedste ven Garbo…. Jeg har jo set den smukke kat engang og ved at du har givet hende det bedste katteliv en indekat kunne få…..

    Jeg kan ikke skrive noget der vil kunne trøste dig, men jeg kan minde dig om at I har haft de skønneste år sammen du og Garbo. Du må huske de dejlige minder og gemme dem i din mindernes kiste i dit hjerte…. når din sorg engang bliver mindre.

    Med stor medfølelse for dig og et hvil fred Garbo

    KH
    Helle

    • Deborah 17. april 2011 at 10:21

      Tusind tak skal du have, og din hilsen trøster mig! Jeg har heldigivs rigtig mange dejlige minder, at tænke tilbage på.

  • Anne O'Manne 14. april 2011 at 16:12

    Det gør mig virkelig ondt, Deborah. Det er så svært at sige farvel.
    Anne O’Manne recently posted..Heeej F L St gamle ven

    • Deborah 17. april 2011 at 10:22

      Tak for din hilsen Anne – ja det er dælme rigtig svært!

  • Jonna 14. april 2011 at 20:17

    Det er bare så trist og svært at sige farvel til de dyr, der har givet så meget glæde. Men godt du magter det, inden hun er forpint af smerter. Det er synd for dig at miste hende.

    • Deborah 17. april 2011 at 10:23

      Tak for din søde hilsen Jonna, og ja man skal være voksen nok til at tage beslutningen. Og det roste dyrlægen mig også for! Men for hulen, det er hårdt!

  • Karin 14. april 2011 at 22:08

    Jeg føler med dig Deborah. Det værste ved at anskaffe sig dyr og i det hele taget at elske, er at man også skal miste og sige farvel.
    Jeg ved om nogen, hvor gode venner i to er og det er de minder, du må trøste dig med lige nu.
    Knus og kærlige tanker fra mig.

    • Deborah 17. april 2011 at 10:25

      Tusind tak for hilsen og gode telefonsamtaler også. En sand ven som dig er guld værd! Også knus til dig

  • Therese 14. april 2011 at 23:15

    Æv, det gør mig ondt. Hun har haft et dejligt langt katteliv, og jeg er sikker på, at ingen har kunnet passe så godt på Garbo, som dig.
    Kram til dig.
    Therese recently posted..Ud i det grå

    • Deborah 17. april 2011 at 10:27

      Tusind tak Therese, rigtig sødt af dig, at sige. Jeg har ihvertfald gjort ALT i min magt for hende, det er helt sikkert. Dyrlægen sagde da også, at det var medvirkende til, at hun fik så langt et liv, som hun gjorde. Også kram til dig!

  • Birgitte 15. april 2011 at 08:24

    Mange tanker til dig i dag. Tænk på hun har haft et langt godt liv hos dig.
    Kram

    • Deborah 17. april 2011 at 10:28

      Tusind tak Birgitte. Hver en tanke og hilsen hjælper! Kram

  • Jens 15. april 2011 at 13:28

    Årh nej – det var en forfærdelig trist nyhed. Jeg har heldigvis aldrig prøvet at jeg måtte skille mig af med en kat, men jeg kan godt forstå, at du må være enormt ked af det. Jeg får helt ondt i maven, når jeg tænker på hvor svært det må være! Stort knus……
    Jens recently posted..Udnævnt til ambassadør

    • Deborah 17. april 2011 at 10:29

      Tusind tak Jens! Det er helt forfærdligt, og jeg ER meget, meget ked af det, kan du tro. Men som skrevet før, så hører det jo altså med til at gøre det bedste for en lille ven, som ikke skulle lide! Tak for medfølelsen, den varmer. Knus til dig også!

  • Marianne's mening 15. april 2011 at 15:11

    Det er rigtig trist at skulle sige farvel til sin kat. I har været sammen i mange år, og jeg er sikker på, hun vil blive savnet af dig.
    Selvom det er den bedste beslutning, så er det en stor beslutning og det svært alligevel, synes jeg, da jeg skulle tage den.
    Marianne’s mening recently posted..København i billeder

    • Deborah 17. april 2011 at 10:31

      Tak for tanker og hilsen Marianne! Det er en mega beslutning, og selvom jeg vidste, det var det rigtige, så konsulterede jeg en veninde, der er dyrlæge, for at få bekræftet min beslutning. Hun kunne også kun tilslutte sig den, ligesom dyrlægen roste mig for at tage den. Lille Garbo er helt forfærdligt savnet, her er SÅ tomt!

  • Lone 15. april 2011 at 17:00

    Det gør mig forfærdelig ondt at høre, at du og Garbo må tage afsked med hinanden i dag, Deborah.

    Jeg syntes lige, jeg har set billeder af hende, hvor hun så så fin ud. Jeg tænkte, at hun holdt sig godt i den alder i forhold til vores Miss, som også blev 18 år, men var blevet lidt kantet, fordi hun den sidste tid kastede en del af sin mad op.

    Det er så svært at tage beslutningen, men vi må gøre det for vores dyrs skyld.
    Det gør mig virkelig ondt på dine vegne. Det er et kæmpe tab.

    Mange klem til dig og gode tanker til Garbo.

    • Deborah 17. april 2011 at 10:34

      Tusind tak Lone. Ja som du kan se på foto, var hun fin til det sidste. Men havde jeg trukket den, var hun blevet grim og kantet, for hun spiste stort set ikke de sidste to dage, og netop også derfor, vidste jeg, at det var tid. Det er et kæmpe tab. Hun var den bedste lille ven, og gav utroligt meget glæde, hver eneste dag! Tusind tak for klem og gode tanker, som jeg er sikker på Garbo også sætter stor pris på!

  • Mette 15. april 2011 at 20:24

    Åh nej Deborah… hvor er det trist at læse. Det er aldrig en rar beslutning at måtte tage, men det er desværre vores lod som dyreejere.

    Varme tanker til dig Deborah på en trist dag!
    Mette recently posted..Sytten

    • Deborah 17. april 2011 at 10:35

      Tusind, tusind tak Mette. Jeg ved, du også forstår helt nøjatigt, hvor svært det er. Jeg sætter rigtig stor pris på de varme tanker!

  • Esther 17. april 2011 at 07:29

    Åh, hvor jeg ved hvordan du har det lige nu.
    Det er jo ikke ret længe siden jeg måtte sige farvel til min elskede Capriccio.
    Det gør så ONDT at sige farvel til et elsket dyr.

    Masser af tanker og knus til dig her på denne tomme dag.
    Esther recently posted..Tidligt oppe – igen!

    • Deborah 17. april 2011 at 10:36

      Tusind tak Esther, det gør nemlig rigtig ondt! Knus til dig for tanker og knus

  • Helle K. 17. april 2011 at 10:59

    Kære Deborah. Jeg skrev en hilsen til dig her i fredags, men jeg kan se, at den ikke er nået frem… måske har jeg glemt at trykke send, ellers ved jeg ikke lige, hvor den er forsvundet hen.
    Jeg skrev såmænd bare en varm hilsen og sendte nogle tanker til dig og Garbo – fra en katteven til en anden :)
    Helle K. recently posted..Lørdag på kajen

    • Deborah 17. april 2011 at 11:06

      Nej, det ved jeg så heller ikke lige, for du er ikke i spamfilter, som jeg altid tjekker også! Du skal have tusind tak for din varme hilsen til Garbo og jeg, og den varmer mig skam, også selvom den kommer nu, kan du tro.

  • Catarina 17. april 2011 at 12:16

    Aiii, hvor trist at læse. Men jeg er sikker på at hun har haft et fantastisk katteliv sammen med dig. De varmeste hilsner til dig – det er aldrig rart at sige farvel til en ven, men du tog den nødvendige beslutning. Klem. :)

    • Deborah 17. april 2011 at 15:09

      Kære Catarina – Tusind tak skal du have for varme hilsener og tanker og klem . Rigtig meget værdsat!

Trackbacks
  • Deborah's food and something 17. april 2011 at 10:38

    [...] var som I ved en tung, tung dag. Det gik som sådan noget nu kan, og jeg var selvfølgelig rigtig ked af det. Dog hjalp det, at min [...]