Årets første og sund logik


Fra venstre: Jakob Johansen på Fat Clemanza (IRE), Oliver Wilson på Fortunens Boss, Andrés Polanco på Holma Indi Love (SWE), Nicolaj Stott på William Tell og Martin Rodriguez på Mr. Mika (SWE). Rækkefølgen i mål blev Holma Indi Love, Fortunens Boss, William Tell og Fat Clemnza (IRE)

Fredag eftermiddag var jeg en tur i stalden, inden jeg skulle køre min far ind til byen. Det var uhørt skønt at se dem alle dernede, men særligt min dejlige ven Neptune, som helt tydeligt var i hopla. Han lyste af charme selvtillid og næsten lækkert hår nu! Han har tabt meget pels over den tid, jeg ikke har været der. Han mente helt bestemt, at jeg skulle stå og underholde ham fremfor noget andet, og formastede jeg mig til at flytte mig og lige give naboen Cawakimi to sekunders tid, fik jeg blikket, og gik jeg længere væk stod han og kaldte på mig og nærmest hoppede på stedet. Iben og jeg var ved at dø af grin. Han er altså bare så charmerende, at det er helt umuligt at holde masken og ikke blive i godt humør. Så han var klart den bedste kur overhovedet.

Efter stalden skulle jeg så køre min far til byen. Det gik også fint nok, men så var den gode vilje for den dag også brugt op. På vej hjem begyndte bilen at te sig underligt igen og efter jeg havde hentet nogen prodkukter til mit hår blev det helt tydeligt. Vi var der igen, hvor den bare ikke ville køre nogen steder. Som om det lige var det, jeg havde brug for den dag (eller i det hele taget)! Argh. Jeg nåede så langt som ned til en stor Shelltank, der ligger nede i Hellerup. Der ringede jeg efter en Taxa. Taxachaufføren fortalte, hvordan det hænger sammen. Kører man meget lidt, sætter der sig belægninger på bremserne og det blokerer så lige pludselig. Men det kan også være håndbremsen, der blokerer. Det sker især efter vinteren, hvor der især sætter sig ting på bremserne.

Endnu mere mening giver det så, når min far uvist af hvilken grund, har gjort det til en dyd og bruge bremserne så lidt som muligt. Det er faktisk det værste han kan. Så når jeg kommer og kører normalt, så sker det – så faktisk ikke så underligt. Så nu skal jeg have det banket i hovedet på ham, hvis jeg kan. Ikke sikkert, men,lige nu har jeg hevet stikket. Orker ikke den snak lige nu. På vej hjem købte jeg noget aftensmad hos Sam’s Pizza, og jeg fik dejlig Fettucine med laks og spinat med hjem. Og det smagte rigtig, rigtig godt. Og de skal have ros. De er nogen rigtig flinke fyre også. Min Fettucine var så spaghetti istedet, for han var løbet tør for Fettucine. Han spurgte pænt, hvad jeg foretrak som alternativ, så intet problem.

Lørdag morgen vågnede jeg selvfølgelig før en vis herre får sko på, og kunne ikke sove, selvom jeg klart ville have haft godt af det (ganske som i dag). Så kunne jeg lige så godt tage i stalden og hygge om søde Neptune og de andre, nu jeg var vågen. Så der var fuldt skrue på wellnessklinikken. Dejligt at være der igen. Så var det hjem og vende og få lidt at spise, og så afsted igen til årets første løbsdag.

Fotos er fra dagens sidste løb, hvor vores staldmaskot William Tell startede. Som det ses, fik vi ikke sol og blå himmel, som ønsket, men et gråt , men dog hovedsageligt tørt vejr. Banen, ja den var grundigt blød, men det er ligesom William kan lide det, så han var i sit es, og med Nicolaj på ryggen, burde det på papiret ikke kunne gå galt og det gjorde det heller ikke. Dog troede vi alle (inkllusive Nicolaj), at de fik en 2. plads, men det blev altså til en 3. plads, men det var rigtig fint. Set i sammenhold med en debuterende “baby” Mojito, der fik en 2. plads i sin første start, var det en god start på sæssonen. Takket være dejlige heste og venner fik jeg en god dag, på trods af et naturligt nærværende tristhed. Tak til alle for en god dag.

2 tanker om "Årets første og sund logik"

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge