2. Påskedags glæder


Ved Rails Nicolaj Stott (hvid hue) på Majestic Eleven (Academy Award – Royal Eleven) og Lennart Hammer på Hei Sei Elven (Elshin Dunkirk – Royal Eleven)

Mandag var 2. Påskedag, og der stod ikke Påskefrokost på tapetet her. Der var galop på programmet, og så er det ikke svært at regne ud, hvor jeg var. Jeg var selvfølgelig til løb. Det var det perfekte galopvejr og ikke mindst fotovejr og masser af dejlige venner, heste og løb. Så for mig den perfekt måde at fejre 2. Påskedag på.

Det var især spændende fordi vi fra stalden også havde startende heste. Først havde vi Hei Sei Eleven ovenfor, der skulle gå Prøveløb. Dette skal alle heste, inden de kommer i rigtige løb, for at vise, at de kan gå i startboksen og iøvrigt klare en vis distance på en på forhånd given fastsat tid.

Hei Sei fik følgeskab af Majestic så han ikke skulle gå helt alene. Dette gør man altid, når der kun er en hest i Prøveløb, tager en følgehest med. Her var det oplagt, at han fulgtes med Majestic, der passer til ham i højde og drøjde og så er har de samme ejer, står sammen hos os og er iøvrigt brødre. For at skelne, har jockeyerne forskellig farve huer på. Det gik rigtig fint med det.

Næste hest i vælten var Tigress Eleven, som sørme gik hen og vandt. Det klager vi ikke over. William Tell sluttede vores hestes dag af med en flot 2. plads. Igen blev han lige snuppet indenom, hvilket var rigtig synd, men sådan er det, og han gav alt, han havde og også jockeyen som igen var Nicolaj Stott. Der kommer flere fotos på horseracing.dk senere.

En tanke om "2. Påskedags glæder"

  1. Pingback: Påskepokalen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge