I vatter – ikke længere!

Dagen igår var delt i to dele. Først var jeg i stalden, hvor vi tog lidt forskud på en rund fødselsdag i morgen, og selvfølgelig fik lavet lidt andet også. Indrømmet allerede der var jeg træt, så jeg var ikke overaktiv, men fik da lavet lidt. Dagen er altid relativt kort, fordi der er væddeløb senere. Så kan man lige nå hjem og skifte, få lidt frokost og et bad, og så skal man afsted igen. Således også i går, hvor vi alle glædede os til Irish Day, som ellers altid er en festlig affære.

Vi har mange dejlige jockeys, men Lennart Hammer, er en af de få, der har haft så stor en karriere, og også internationalt. Han er rigtig dygtig, og kommer også i vores stald flere gange i ugen, og af den grund, har jeg jo også et tæt samarbejde med ham. Han er altid en fornøjelse. Igår skulle han også ride to af vores heste. Men det kom han så slet ikke til, for i dagens første løb faldt han af hesten, og kom slemt til skade.

Ikke nok med, at det ødelagde dagen sådan rent humørmæssigt for langt de fleste, så betød de 1½ time, Lennart lå på banen, inden de kørte med ham, at folk blev trætte og gik, hvilket var synd, for noget, der skulle have været en rigtig god dag også for banen, og de andre jockeys. Men dagen var som sådan også for dem ødelagt. Selvom de er konkurrenter, er der ingen, der ikke bliver utroligt påvirkede og kede af, når en kollega kommer galt afsted. Jeg tror godt, jeg kan skrive under på, at rigtig mange havde mest lyst til at bare at sende alle hjem og glemme alt om mere væddeløb den dag. Men der er ikke kun følelser på spil sådan en dag. Selvom banen havde villet det, er der stadig spillere og samarbejdet den vej rundt, at tage vare på så “the show must go on”. Og det gjorde det så, med næsten 2 timers forsinkelse. Så jeg var igang til klokken 21, hvor jeg sank udmattet om i den store stol. Der faldt jeg i søvn efter at have spist lidt og så skrev jeg indlægget om Lennart. Det værste var, at det ikke var det eneste uheld den dag. Det var som om, det bare blev ved, som du også kan læse i indlægget, jeg har skrevet. En rigtig skidt dag.

Idag er jeg træt som et mindre alderdomshjem. Dels var ugen hård som sådan og dagen i går, trak de sidste tænder ud af kræfterne. Jeg trak også hest på banen i går. Stuart Little skulle trækkes af efter løb. Man kan sige meget, men han passer slet ikke til sit navn. Han er gigaenormt stor, men heldigvis flink, men stærk er han, og meget meget smuk. Det blev også klaret. Jeg hjælper altid gerne, hvis jeg føler, jeg overhovedet kan, og med heste startende tæt på hinanden, kan det være svært at nå det hele.

Der er sådan cirka en million ting, jeg kunne lave her, men jeg orker INTET andet end at ligge her på sofaen. Jeg har ikke det der ligner energi til noget som helst. Jeg tænker, bekymringen og de mange tanker, der også er blevet sendt til Lennart også trækker på kontoen, for selvfølgelig kan man ikke lade være, at tænke på ham. Jeg håber, han kommer sig så godt som det overhovedet er muligt ovenpå den her omgang, men hvorlænge det tager tør jeg ikke spå om. At det ikke er lige om hjørnet, er nok sikkert, men han har kæmpet sig tilbage før efter 2x brækket ryg, så at han er sej, er der heldigvis ingen tvivl om. I modsætning til meldingen i går om, at Lennart skulle opereres i nat, så skal han faktisk på operationsbordet her klokken 14. Jeg er langt fra lige så sej, så jeg vil lægge mig ned på min sofa og blive der i dag. Håber jeres søndag bliver god.

Links:

Lennart Hammer på horseracing.dk

Lennart Hammer på deborah.dk

Lennart Hammer på Flickr.com

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge