Tanker om en togtur


Udsigten fra toget på vej hjem lige før broen

Fredag var store rejsedag. Ikke kun for mig, men sådan generelt. St. Bededag, hvor man jo får en forlænget weekend. Det er tillige konfirmationstider, og det var også i den anledning, jeg skulle på tur. Selve konfirmationen vil jeg fortælle lidt mere om senere. Lige nu går det mere på selve turen.

I gamle dage, da jeg var barn, var mor og jeg ofte på togtur, og da min søster kom til, var hun selvfølgelig også med. Jeg husker bedst turene med mor alene. Jeg har altid elsket at køre med tog. Jeg er så gammel, at jeg kan huske damp under lokomotiverne, og der var kupeer i togene. Dem savner jeg godt nok. Lidt privatliv, ville være rart istedet for at sidde i sådan en stor kupe. Jeg kunne selvfølgelig købe en 1. klasses billet, men ærligt, det har jeg som hovedregel ikke råd til.

Turen startede med, at jeg tog toget til Københavns hovedbanegård. Toget mod det jydske gik derfra klokken 8, så jeg var i god tid, og var der 7.30. Endda før, for jeg nåede et tidligere S-tog. Men hellere det end komme for sent. Deraf kommer så næste afsnit.

De “umoderne” bænke

Som følge af, at jeg nu var meget tidligt på den, og en vis ventetid, meldte behovet for at sidde ned sig selvfølgelig også. Jeg kiggede mig rundt i forgæves søgen efter noget at sidde på. Bænke kunne jeg stort set kigge i vejviseren efter. Der var et par stykker, som var placeret helt nede i den anden ende af perronen. Der blev så plads, så jeg kunne sidde ned, men jeg tænker også på alle dem, som var ældre og dårligt gående, som stod i den anden ende, og ingen steder kunne sidde. Inden jeg fik plads, gik jeg op for at hente noget kaffe og kom forbi informationen. Spurge den søde dame der, “Hvornår bænke, var blevet umoderne?” Det skulle vise sig, der var en meget god forklaring på historien om de manglende bænke, som jeg iøvrigt også havde bemærket på mine lokale stationer. Det viser sig, at et lille antal personers trang til hærværk, har skylden. De samme personer himler så op, når priserne stiger. Men ihvertfald, er hærværk den direkte årsag til, at vi andre (det store flertal), ikke kan få lov til at sidde ned. Hvad fanden ligner det lige? Ja undskyld, jeg synes simplethen det eer så dårligt. Ligeledes havde man anskaffet et stort antal baggagevogne, og efter en uge, var der en tiendedel tilbage! Hvad sker der lige for folk?

Trangen til nødbremsen

Nå, men når jeg nu ikke kan få mine kupeer, så sad jeg nu meget godt i stillezonen i mit tog på den plads, jeg heldigvis havde reserveret. Toget på vej over, var stopfyldt til randen af mennesker. Der var en smule bøvl på vej over og på vej hjem, med noget signalfejl. Ikke noget, der tog lang tid heldigvis, og det var ikke meget for sent, vi landede på Århus banegård.

Turen både op og hjem, var en sand fornøjelse. Grønne, grønne marker, får, der stod som vattotter på samme, heste i alle størrelser. Blandt andet en shetlandspony, der var så lille, at den næsten forsvandt i græsset. Der var køer i alle former, farver og størrelser og sørme også bisonokser. Jeg kiggede noget, men den var god nok. Der var dejlige landsbykirker, gamle smukke huse. Dem midt på en mark, nogen i skovbrynet og alle de andre, og dekorative fabriksbygninger, og et sandt overflødighedshorn af syrener, snebuske og guldregn og gule rapsmarker. Vejle Fjord, med masser af dejlige sejlskibe, og blåt, blåt vand og himmel med vatpudeskyer. For ikke at tale om, den fantastiske solnedgang på vej hjem, hvor vi først havde haft kig udover vandet lige inden vi kørte i tunnellen. Som prikken over i’et fik vi lige efter to luftballoner der hang over landskabet, mens solen sendte sine sidste stråler.

Hvordan jeg undgik at trække i nødbremsen og påkalde mig retten til at fotografere flere gange, ved jeg ikke, for motiver væltede jeg i hele vejen. Det er så ulempen ved at køre i tog. Men stopper ikke bare. På den anden side, var jeg nok blevet timer forsinket, hvis jeg skulle have fotograferet, som jeg lystede på vejen. Jeg håber, jeg snart skal derover ad igen. Dejligt er der ihvertfald.

At få bekræftet sine fordomme

Da jeg landede på hovedbanen fredag aften igen, henad 21.30 tiden, fik jeg alle mine fordomme bekræftet om, hvorfor jeg ikke bryder mig om, at tage rundt med toget alene om aftenen, eller om aftenen i det hele taget. Man kunne helt sikkert få mange sjove fotos på kameraet, hvis man havde udstyret og modet til det, sådan en aften. Mængden af forskellige typer mennesker var helt utrolig. Selvfølgelig sikkert mange søde og rare og helt fredelige, men bestemt også mange, der bestemt ikke var det. Jeg var dårlig kommet ind i S-toget, som jeg skulle med efter Jyllandstoget, før en meget beruset ung dame væltede ind i toget og skulle vide, om toget stoppede på en bestemt station. Det gjorde det så, og hun væltede ned i den anden ende. Der var heldigvis ikke mange andre fulderikker, der skulle med på turen hjem som iøvrigt forløb fredeligt. Men det er ikke noget, jeg har lyst til medmindre det er meget nødvendigt. Kald mig bare “en kylling”. Men alt i alt en dejlig tur. Så får vi se, hvornår jeg skal på tour igen. Lige om lidt vil jeg suse ud af døren og tage bussen. Mere om det senere.

2 tanker om "Tanker om en togtur"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield