En sand glædesrus – Vi vandt sgu!


Nicolaj Stott på Tigress Eleven efter sejr i Dansk Derby 2011 – ved hende trækker Lene Holmbæck og Dansk Galop’s Direktør Peter Knudsen med Seeland”s sejrsdækken. Tigress Eleven er en brun hoppe – Academy Award – Kutbeya, og er ejet af Zwicky Racing m.fl. og trænet af Hanne Bechmann

Det var jo Derby dag i går. Det er altid en festlig affære – ingen tvivl på det. Hatte, musik og fest og farver, og masser af væddeløb. At vi havde en chance for at vinde det, vidste jeg godt, og selvfølgelig håber man da. Men alligevel tør man ikke helt hengive sig til den tanke, før det faktisk sker. Og det gjorde det så i går.

Vores dejlige hoppe Tigress Eleven gik sørme hen og slog alle de andre, og det gjorde hun endda i fin og Komfortabel stil. At hun er god vidste jeg godt, og jeg mente bestemt også, hun hvis ikke hun vandt, så skulle være at finde oppe på de første pladser, men alligevel! Det var hårrejsende flot og glæden ville da ingen ende tage.

Efter en meget, meget lang dag, fejrede vi med boblevand, masser snak og latter i stalden og inden det var færdigt, var vi henad ret sent. Der var fest på Taarbæk Kro, og eftersom vi jo nu havde vundt Derby’et, så synes jeg faktisk, jeg ville se sådan et arrangement, og det gjorde jeg så. Det var rigtig hyggeligt, men træt var jeg allerede inden jeg kom, og det var hårdt at cykle hjem. Men det gik og jeg lå i min seng klokken 2. Jeg er ikke vant til at drikke noget særligt, helt bortset fra, at mine stakkels ben godt kan mærke, de har gået en million kilometer. Egentlig var meningen, at jeg skulle i stalden imorgen men i skrivende stund er jeg ikke sikker. Vi må se. Men hvis ikke en Derbysejr giver anledning til fest, så ved jeg da ikke.

Fotos er blevet ordnet siden jeg “kom til live” her i dag, og der kommer en hilsen ovre på Horseracing.dk når jeg er klar. Nu vil jeg gå i seng, for jeg kan altså ikke blive ved med at klare mig på glædesrus og adrenalin.

6 tanker om "En sand glædesrus – Vi vandt sgu!"

  1. Pingback: Deborah's food and something

  2. Pingback: Deborah's food and something

  3. Pingback: Deborah's food and something

  4. Pingback: Derbyfeber og – weekend | deborah.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield