Afhentning og kaffe

I går på vej hjem, skrev jeg lidt med en gammel ven. Han har været nævnt her før, og han er stadig en dejlig, dejlig ven. Og jo, jeg så egentlig gerne han var mere, og hvorfor han ikke er det, er der mange gode og private årsager til, som ikke hverken skal eller kan skrives her.

Håret er ikke lyst mere og måske knap så tykt, men smilet og de meget blå øjne, har ikke forandret sig. Og jeg er altid rigtig glad for at se ham. Således også i går, hvor han havde ærinde i byen og ville give kaffe. Rigtig hyggeligt, især fordi det er noget siden, jeg har set ham. Vi sad på et fortov, hvor der var meget befærdet, og man ser altså mange skægge typer. Lige der, lod alle færdelsregler også til at være ophævet, uvist af hvilken grund, så vi fik en på opleveren, samtidig med, vi fik vendt de sidste mange måneder, inden han (som den gentleman han er), fulgte mig til toget og ventede på, at det kom. Det var en meget træt mig, der landede her på adressen og det var godt at komme hjem.

At jeg så betalte senere, i form af at vågne klokken 3, med de skarpeste knive i halsen og endnu mere dårlig, var så det. Så ingen tvivl på, hvor jeg er de næste dage. På sofaen – men kaffen og ikke mindst selskabet, var det værd!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield