Regnvejrstanker


Ajstrup Strand tidlig, tidlig morgenstund

Jeg tænker regnvejrstanker. Med en hals der er fyldt med de skarpeste knive, regnen silende ned udenfor, og en økonomi, der langt fra er noget at tale om, skal der holdes godt fast i det positive. Så i dag er jeg lykkelig for mine dejlige feriefotos med skønne minder om dejlige timer med en skøn veninde, gensyn med mors fætter og hans søde kone, alles store gæstfrihed og helt utrolige evne til at give mig det skønneste ophold begge steder. Noget jeg ikke kan takke nok for.

Minderne tæller også, en kort hilsen på to dejlige heste, en lille glad hund, der fik sin første svømmetur (fotos kommer), solglittende vindstille vand, lun aftenluft, dejlig mad på havnen, masser af gåture, skøn, skøn natur og udsyn hele vejen. Smukke gamle bygninger i den gamle by og slentren på gågaden, og genopdagelse af, at jeg godt kan læse, får jeg roen og afmålt mængde stof – det var Drabschefen til 9,- kr. mand for at opklare :-)

Lige nu skal jeg så være rask, inden jeg dykker ned i at se alle de dejlige venner herhjemme, som jeg har stående “i kø” (min imaginære liste over aftaler) til samvær – så egentlig hverken skal eller må jeg ikke klage mig ret meget. Og det synes jeg faktisk heller ikke, jeg gør. Dog er jeg noget træt af halsen. Varm te, Harry Potter og Dødsregalierne (DVD), må være lige det, der skal til i dag – tror du ikke? Først et varmt bad og morgenmad. Håber du får en god dag, til trods for regnvejr.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield