Gårsdagens plads i solen


Dette indlæg skulle egentlig have været skrevet i går. Det nåede jeg aldrig, for jeg blev distraheret og engangeret i noget andet lige pludselig. Ingen stor skade sket, og tiden brugt på det andet, var godt givet ud.

Jeg havde vitterligt en plads i solen i går. Jeg var ellers nervøs for, at min plan om at komme lidt ud og sidde ville blive ødelagt af de håndværkere, der går og laver tag inde ved siden af. Men de gik heldigvis tidligt hjem, så eftermiddagens fred i solen var sikret.

Efter jeg fik medicin fra lægen, er det gået væsentlig bedre med helbredet. Jeg er tæt på at være helt frisk igen. Jeg tager det dog stadig stille, så jeg ikke går for hurtigt i gang. Det glemte jeg så lige i går. Jeg fik vasket en maskinfuld tøj, ordnet køkken og badeværelse og vandet blomster udover, en mængde hængepartier her på nettet. Hold da op.

Jeg tror, de codeinpiller jeg fik for hoste, virker lidt som speed på mig, for det var da helt ekstremt. Også med det resultat, at jeg ikke kunne sove i går selvom jeg da helt sikkert var træt. Så jeg kom alt for sent i seng. Jeg fik dog også indimellem jeg lavede ovenstående gøremål, siddet ude i solen med en iskaffe. Det var dejligt. Heldigvis hoster jeg ikke mere, så nu behøver jeg ikke pillerne længere.

Som det ses er min udsigt næsten forsvundet, på grund af træerne nedenfor. Det gode er, at stationen er dækket mere, men et par meter af toppen ville ingen skade være. Ligeledes er mit træ mod syd også helt dækket af en ahorn, der gror heeelt vildt. Så derfor ingen solnedgange, men dem har jeg så også taget så mange af :)

2 tanker om "Gårsdagens plads i solen"

  1. Dejligt du har fået det bedre ,men er jo svært ikke at lave noget når man syntes det går godt. men husk nu også de gode pauser.

    • Ja, og at lave “noget” ville også være okay, men jeg gik så lige i “overdrive” :-) – Det kan godt være en svær ballance!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield