Bechmann Stud og masser af Islændere


Lillebroderen til Good Girl, som har været nævnt her mange gange. Han blev født her i foråret og hans mor døde efter folingen desværre. Så han bliver “flasket op” (han drikker selv nu). Han er stor og meget, meget smuk og rigtig fræk


Sådan ser man ud, når man har drukket sin modersmælkerstatning – var der nogen der sagde mælkeskæg


Jeg er næsten 100& sikker på, hvem det her er, men jeg vil lige være helt sikker, men smuk er den ihvertfald


Åring fra sidste år og Royal Legend får en sludder med Susie. Sidste er nu i fol ved Pistachio (GB)


Munay (IRE) demonstrerer den nysgerrighed, der blev lagt for dagen godt. Iøvrigt kunne Susie og jeg lææænge ikke komme på, hvad hun hed, og det var ved at drive os til vanvid. Sådan går det når man bliver ældre, selvom vi begge var helt med på, at hun er mor til Bye Bye Bandit

Måske havde du gættet, at dagens udflugt handlede om de kære firbenede. Det var det ihvertfald. Vi – Susie og jeg, skulle op og se Good Girl’s lillebror, og selvfølgelig også de andre føl og heste. Hvad bestemt ikke var planen var, at det skulle være så vådt. Dumme mig tog IKKE min regnfaste og iøvrigt vandtætte støvler på. Hvor dum kan man lige være. Så prøv og spør’ om jeg fik våde tæer??? Oh jo!

Nå, men bortset fra det, så var vi fint kørende. Susie passer hus, for en anden veninde iøvrigt, og samtidig har hun så brugsret til bil, hvorfor vi også kunne komme afsted. Dejligt. Lige som jeg skulle ud af døren begyndte det at regne. De velinformeerede vil vide, at det har det så gjort lige siden. Jeg var kommet ned på gaden, men skyndte mig op igen for at skifte til den vandtætte jakke. En anden gang husker jeg så også støvlerne. Jeg har iøvrigt også rigtige gummistøvler, og hvornår ellers end i sådan et vejr – klovn! Men afsted kom vi da, og vi var så først hos Hanne og Jens i Karlebo og se heste. Dejlige, var de alle, og så venlige, at det (som altid), kunne være noget af en opgave, at komme så langt fra dem, at man kan få taget fotos. Både føl og hopper, “sidder næsten på skødet” af en, og vil så gerne snakke.

Det er også fint nok, men man skal alligevel vare sig lidt, hvis de indbyrdes komme i kambollage. Så er man pludselig i en sandwich mellem to dyr der tilsammen vejer tæt på et ton incl. skarpe hove. Så man skal kunne læse sine heste og se sig for. Der var nu overhovedet ikke optræk til noget som helst. De var superfredelige. Da vi kom over på den anden mark med åringer og ældre heste, var det dog lidt problematisk, for der var så mange, at det var svært at styre og de ville ALLE sludre. Men det gik da. Men det forklarer altså også, hvorfor (udover vejret), hvorfor jeg ikke har taget en brøkdel af de fotos, jeg havde set frem til.

Efter at have kigget grundigt på alle heste, og lige sagt hej susede vi videre. Susie skulle lige forbi rideudstyrsforretningen. Den kunne vi så ikke lige finde, men det endte da med, at vi fik set noget af det smukke landskab i Nordsjælland – havde også været en del sjovere i bedre vejr!! Og efter at have spurgt om vej, endte det med, at vi fandt det. Det kunne vi så have sparet os, for det var da et yderst sløjt udvalg de holdt sig der. Så var vi et andet sted at kigge, og de ville så lige have dobbelt pris for samme vare, så det droppede vi og susede videre mod næste stop på turen. Vi var nemlig kørt forkert første gang, vi kørte fra rideudstyrsbutik I, så vi var efterhånden lidt sent på den.

Vel fremme hos veninden, der holder Islændere, avler dem og konkurrere på dem, så vi så mange dejlige, dejlige Islændere. Selv jeg fik helt lyst til at få sådan en. Det høvlede ned med regn på det her tidspunkt, og jeg droppede aldeles at tage fotos, men ærgerede mig, for der var motiver nok at tage fat på. Men vi har aftalt, vi tager en tur til, når alle føl har smidt følpelsen og en dag, hvor vejret er godt – tak! Som slut skulle vi se en hingst hun havde stående, og hold da op, hvor var han flot. Og så var han til salg meddelte Charlotte mig, da jeg sagde, at lige SÅDAN en, ville jeg gerne have – pris? 90.000,- kr. – og så måtte jeg så sige, at lige sådan en, skal jeg så ikke have. Pokkers som alting stiger ;-)

Vi havde en dejlig dag, og selskabet var i top, men hold op, vi var våde og trætte til sidst. Og nu skal jeg altså i seng, for planen var faktisk, at jeg skal i stalden imorgen tidlig. Så nu må I sove godt. Tak til Hanne og Charlotte for at vi måtte klappe på deres dejlige heste! Som altid, ligger alle fotos på flickr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield