En okay dag endte faktisk skidt, rigtig skidt

Dagen i går startede sådan set okay, hvis man lige ser bort fra, at William skulle fra stalden langt hurtigere, end nogen lige havde troet. Godt for ham, han får det godt, vi skal bare vænne os, sådan er det.

Da jeg kom hjem var jeg sådan lidt trist med det in mente, og nogle misforståelser fra aftenen før. SMS’er er en god ting, hvis man husker, at kommunikere klart og tydeligt. Og er det for langt at gøre på sms, så skal man ikke bruge det, men et andet medie. Det var så ikke mig, der ikke var klar og tydelig, men den anden vej rundt. Det skabte nogen frustration på denne her side af “stakittet”.

Senere fik jeg så selv kvajet mig. Selvom jeg synes, jeg havde undersøgt tingene, fik jeg “jokket i spinaten”. Absolut ikke min mening, og nu er det ude af verden. Men ret beset, skulle jeg bare have ladet det ligge, som det helt først var min intention. Det gør jeg så nu – for altid. Og nej jeg kan ikke komme det nærmere og vil heller ikke. Men det hele sådan lagt sammen blev det lidt træls.

Helt skidt endte det da, da det, hvad jeg mistænker, var rimeligt sent, gik op for mig, at vi havde noget af en krise i Norge. Det var Facebook jo så med til at oplyse en uviden sjæl om, der sad her og havde ondt af sig selv. Det gik så over, kan man sige.

Vi har alle vores meninger. Det er godt, og det skal vi selvfølgelig have lov til. Men jeg er helt ligeglad om man hedder Allan, Adam, eller Abdullah, så er det ikke okay at smide med bomber og pløje uskyldige mennesker ned for at få sine synspunkter ud. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der sker i hovedet på den slags fantatikere.

Men ihvertfald, skal der sendes mange varme tanker til vores Norske venner. Også indenfor Galopsporten har vi mange venner der, og håber selvfølgelig ikke nogen af deres er ramt. Når det er sagt, igen mange tanker til alle dem, som er ramt. Helt forfærdeligt, og en situation, der efterlader en, tom for noget som helst meningsfyldt at sige!

2 tanker om "En okay dag endte faktisk skidt, rigtig skidt"

  1. Kære Deborah, – nu er det mig, der besøger dig på din spændende blog :-). Jeg deler dine tanker om Norge i dag. Puh, en mavepumper at google rundt i.
    Jeg skriver en kommentar til dig på Adoptionsbloggen senere i dag. Takket være dig, er adopterede også med i overskriften fra i dag, for min blog er bestemt også et forum for jer. Derfor vil jeg meget gerne interviewe dig til bloggen (resultatet godkendes af dig før udgivelse) Hvis du er interesseret, så send mig en mail på . Så kan jeg kort forklare, hvad jeg mener. Jeg håber, at du har lyst! Bedste hilsner Trine

    • Kære Trine
      Tak for besøg her på bloggen. Ja verden er ond nogengange, og lige nu “vælter” vi os da i katastrofer af enhver tænkelig slags. Hvis ikke andet, kan vi blive mindet om, at nyde hver dag.

      Som du allerede ved nu, har jeg sendt dig en mail og skal svare dig efter bedste evne. Tak, jeg er glad for, at jeg kunne være med til at ændre den “lille” detalje i overskriften, og at det hele i høj grad også er for os :). Vi skrives ved både på mail og formentlig også i vores kommentarer på respektive blogs.

      Mange hilsener

      Deborah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield