Tordagsfornøjelser og et par updates


Quilbouquet (BRZ) vinder Pokalløb 2009, her overhaler han og Fernando Diaz (gul), Lennart Hammer på Fly Society

Torsdagen var en travl en, og jeg har været igang næsten lige siden, når jeg ikke har sovet. Jeg har flere hængepartier, der skal ordnes herhjemme, så ….

Men tilbage til torsdag. Det var stalddag, og jeg var der tidligt. Det viste sig hurtigt, at jeg således ikke vandt på travlhed resten af dagen, for der var nok at tage sig af. Jeg fik ordnet heste, der skulle ud og når de kom ind – dem var der således 3 af, oveni at der blev hentet og bragt diverse heste på walkeren – dem var der flere af, blandt andet en, der var på afveje. Dem var der så kun en af. Meningen med walkeren er, at man går rundt i den og ikke inde på midten. Men det har vi en hest, der har meget svært ved at forstå ;-) – Det kom lige så lakonisk fra Søren (Jensen red.) – “I har en på sommergræs” – og ja det havde vi så, og jeg måtte ile over og hente. Det fik vi så også klaret. Det giver da krydderi på dagen.

Efter alt det renden frem og tilbage, et par ture på banen og diverse, så var der ved at være opbrugt på energikontoen. Men jeg havde et projekt, jeg VILLE have færdig fredag, hvis muligt, og eftersom en af pigerne havde tilbudt hjælp (det lader sig ikke gøre uden), så blev det torsdag, at Loquita fik rykket man, og kom til at ligne en galophest igen. Inden manen gav jeg hende et bad, og ordnede fødder, hale, øren og alt det. Det er heller ikke noget problem, men manen – det gider hun bare ikke. Men det blev gjort, og jeg synes, hun blev fin. Så håber jeg, at ejeren som kom fra ferie lige efter, kunne kende hende og også synes, hun var fin. Efter badet ville jeg iøvrigt gå lidt med damen i solen. Det blev så ikke til ret meget, for det kunne hun ikke lige administrere, så vi gik ind igen. Iøvrigt havde jeg også fat i Mojito alligevel (både ind fra walker, og da jeg ordnede ham inden han skulle ud og da han kom ind fra skovtur). Så han fik også taget lidt af sin.

Så var det tid for at køre hjemover, og jeg fulgtes med en staldveninde, der midlertidigt opholder sig herude frem for Københavns centrum, så vi kunne følges. Vi blev enige om, at tage til hende, få lidt vådt, og så køre over og se Prøveløb, der blev afholdt der. Det var istedet for søndag, som bekendt var den rene regntid, og jeg blev hjemme fra løb. Grunden til at man udsatte, er simpel. Selv for rutinerede heste, er sådan et mudderbad krævende og slet ikke fair overfor heste, der ikke har prøvet det. Derfor lavede man et ekstraordinært Prøveløb sådan “udenfor nummer”. Der var faktisk en del, og der var kommet flere til. Så der var 2 hold. På det sidste hold, en favorithest af min Quilboquet (BRZ) (2008), som havde været ude over et år, og således skulle i prøveløb. Det var en fornøjelse, at se den smukke hest galoppere på græsset. Jeg glæder mig til at se ham i løb igen. Såldes sluttede dagen hestemæssigt.

Da jeg kom hjem, var jeg ikke mange sure sild værd, og det var ikke de store aktiviteter, der blev lagt for dagen. Min ryg, er ikke glad, når jeg har haft for travlt, så den stod mest på smertestillende piller og “kravlen” rundt så lidt som vel muligt.

Jeg skal huske, et par updates:

Der er åbenbart nogen, der ikke har læst mit indlæg om William Tell godt nok, for de har forstået det sådan, at han ikke er her mere – altså på jorden. Eftersom jeg beder hans nye ejere passe godt på ham, så er han selvfølgelig. Jeg kan også fortælle, at han har det godt, og har indtaget det Ålborgske område, på ægte Williamfacon, og de er meget glade for ham. Og så kan det ligesom ikke være bedre, selvom det er meget forkert uden William.

En anden dejlig update, jeg kan bringe, er at vi havde fornemt besøg. Vores allesammens Lennart var forbi med hele familien, på en krykke og i fin form. Lennart så strålende ud og har ikke smerter af sine brud mere (som dog mangler et par millimeter i at være vokset helt sammen) , men en del muskelømhed, som er forventelig. Men som jeg forstod ham, så ser I andre ham formentlig til løb snart også. Så det kan da kun siges, at være godt nyt.

Tidligere på ugen havde vi faktisk også besøg af Kim Andersen og også han har det godt, omend han jo desværre har ondt og skal opereres. Hvornår vides ikke, men hører jeg, gør I også :) Jeg ønsker Kim rigtig god bedring. Jeg ved om nogen, hvordan det er, at have ondt i hofterne.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge