Glæder og sorger i skøn forvirring


Dagen har været en blandet landhandel af godt og skidt. Heldigvis mest godt vil jeg sige, for jeg har været i stalden, og så går det aldrig helt galt. Allerbedst var, at min dejlige ven Neppe har det godt, og var i tophumør i dag. Den hest gør mig altid glad.

I går viste ovensiddende klematisblomst sig på planten på altanen. Jeg har haft før, bare en anden farve. Meningen var, at den skulle overleve, hvilket den så ikke gjorde. Nu er det gode spørgsmål, hvad I gør for at jeres overlever, hvis de gør i krukke?

Senere på dagen i dag, blev det så lidt skidt igen. Et gammelt håb blev “skudt i smadder” og selvom jeg nok anede, det ville blive sådan, så var måden på det ikke rar, men nu er det kapitel så helt lukket. Desværre! Og så er det måske alligevel meget godt ikke at bruge spildt krudt på det. Sådan blev dagen.

Dagen i morgen bringer heldigvis på pluskontoen. Gode venner kommer på besøg, og jeg skal traktere lidt mad og drikke. Det bliver hygsomt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield