Hamren, banken og sliben


Og læg så oveni damen fra S-togsstationen oveni, når hun (formentlig) igen meddeler, at der er forsinkelser. Så har du min morgen. For det første, er de hernede ved at grave hele vejen op, eller det vil sige, det har de gjort, og det er de også nødt til, når de skal reparere vandledninger. Det kan ikke være anderledes. Inde ved naboen har de nu snart i Guderne skal vide hvor længe også haft håndværkere. Der er blevet skiftet vinduer, og de er stadig igang med noget tag, så vidt jeg lige kan se. At sige, at alt det her genererer noget larm, er vist en underdrivelse. Og når man så nu for 2. dag har en hovedpine af Olympiske dimensioner, så er det ikke lige sagen.

Jeg vågnede selvfølgelig tidligere end planen var, men sådan er det ofte. Og som lige så ofte flyttede jeg bare ind på sofaen og så en udsendelse om Britisk Arkitektur, som jeg havde optaget. Meget interessant, og absolut ikke ligegyldig. Iøvrigt glemte jeg, at fortælle om det her bistik jeg fik forleden. Ikke at det er dødvigtigt,, men nu havde jeg jo nævnt det. Det fik jeg såmænd, mens jeg stod ganske fredeligt nede på banen og lurede løb. Havde overhovedet ikke så meget som kigget på den skide bi, som virkelig lagde alle kræfter i, da den borede sig ned i min arm, og således fik min uddelte opmærksomhed. Det er mit 3. bistik i mit liv, så jeg overlever :)

Dagen i dag bringer lidt praktisk her på computeren: Et blogindlæg, jeg har lyst til at kommentere på, og en mail jeg skal svare på og sådan lidt af hvert, som dagene som regel bringer. Jeg har et indlæg på horseracing.dk, jeg også lige skal have skrevet. Senere kommer min far forbi, og drikker en kop kaffe og kører mig til Lyngby, hvor jeg skal mødes med en god veninde, og med hende hjem til middag. Det glæder jeg mig til. Det er langt fra, at være ofte vi ses, men det er altid hyggeligt.

Fotoet, er fra sidste år. Dels fordi, jeg synes, det var sjovt at finde noget fra omtrent et år siden, og ovensiddende er taget 29. august og dels på grund af kamerasituationen. Blomsterne i år er langt fra, at være så flotte. Eller det vil sige perlargonierne har det okay, men mine altankasser, som var fyldt med petuniaer, tømte jeg i går. De lignede noget, der er løgn. Og fra pålidelig kilde ved jeg, at det er alt det vand, der er kommet. Det kan de ikke lide. Og jeg skal hilse og sige, de så ud derefter. Lige til at hælde ud. Nå, men næste år må det hellere blive perlargonier igen, de er åbenbart ret så hårdføre. Jeg vil ønske jer en god dag i en uge, der som altid, er gået alt for stærkt, og næsten er slut. Mens jeg “arbejder” har jeg Mauve Bincy’s “Nattens Regn og Stjerner i højtalerne. En velsignelse de lydbøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield