At skille sig ud og forskellen i blogland


Et af mine absolut favoritfotos – Lennart Hammer på Vida Nova – simpelthen valgt, fordi det er taget omtrent ved denne tid sidste år, nemlig 24. august


Jeg læser min Bloglæser igennem dagligt, for at se efter indlæg, og lige i forgårs faldt jeg over indlægget:”Sandt og falsk i blogland” hos Nutidspensionisten. Hun berører nogle ting, jeg selv har spekuleret lidt over. Ikke lige helt det samme, men henad de linier, så nu vil jeg så skrive et indlæg, jeg egentlig ikke ville have skrevet, men som trængte sig på, da jeg læste det.

I starten læste jeg også med på den famøse blog, og smed endda en kommentar, fordi jeg dengang synes, det var anderledes og måske lidt forfriskende med noget nyt. Det synes jeg s¨å ikke længere. Jeg synes ganske som nævnt, at det er deciderede ondskabsfulde personangreb, som ikke er sjove eller det, der ligner.

Med hensyn til Newyorkerbyheart, så må jeg give ret et langt stykke henad vejen. Men når det så er sagt, synes jeg så, at måske nok, at Fr. Møller er lige hård nok, og selv er skyldig i det samme, hun beskylder den famøse blog for. En ting er, at hun ikke er interesseret i mad og ikke kan lide ost. Fred med det, men det er jo altså en smagssag.

Hvad ikke står til diskussion er, at hun ikke svarer, når man som jeg gjorde nyeligt, skrev og spurgte høfligt om noget med hensyn til noget rent tekniske på hendes blog. Det kan jeg intet bruge til, og udi madblogge, er der SÅ mange gode, at hendes sagtens kan undværes – nemt. Jeg skal komme med flere alternativer snarest, for jeg har lovet, at lave et indlæg med madblogsanbefalinger.

Det er måske den menneskelige natur at “mænge sig” med dem, der ligner en selv. Det er vel derfor, der er danskerkolonier og gettho’er mange steder i verden, fordi folk klumper sig sammen. Det sjove er, at ofte er vi jo også nysgerrige, og vil gerne se andres liv og noget anderledes og måske lære lidt – jeg vil ihvertfald. Men det er så måske bare mig. Der er åbenbart en uskreven regel om, at man mindst på flere punkter skal ligne visse i blogland. For uanset, hvordan man vrider og vender sig, kan man ikke blive accepteret, når man skiller sig for meget ud, uanset at man aldrig, aldrig med hensigt har forsøgt at genere nogen, har lagt endeløse høflige og pæne, og helt velmente kommentarer hos de andre, og i det hele taget prøver at være et pænt menneske. Eftersom jeg ellers på flere punkter ligner mange andre, der åbenbart (uvist hvorfor) i modsætning til undertegnede har gjort sig fortjent, kan jeg kun konkludere, at det er et helt personligt “angreb” eller, hvad vi nu skal kalde det. Ikke at jeg er den eneste, der får den behandling, slet ikke. Men man er ikke “comme il faut” åbenbart, når man:

  • *Ikke strikker og hækler (det er såmænd ikke manglende lyst, men manglende evne)
    *Ikke har en yngste, mellemste eller ældste altså børn (Tænk engang, der er nogen, der lever et godt liv uden. Og så kunne det jo være, at det egentlig ikke var meningen, det skulle have været sådan, men hvem tænker på det?)
    *Ikke på anden måde er kreativ, udover fotograferingen (det kan ellers nok give kommentarer andre steder, og omend det ikke er mig selv, der skal vurdere mine fotos, ved jeg, de ikke er dårligere end mange andres)
    *Har mindst mindst en interesse (eller ikke mindst holdning), de andre ikke har.
    *Ikke som nogen skriver side op og side ned, om mine dårligdomme, og “svælger i dem”

  • Jeg kan sige det sådan. Skriver jeg for, at få kommentarer? Nej! Jeg skriver som en slags dagbog for mig selv, og for at have noget helt konkret at huske tidens gang på. Min hukommelse er bestemt ikke, hvad den var, og på den måde, er det dejlig måde for mig, at huske begivenheder, jeg måske ville glemme detaljerne i, ligesom jeg jo får brugt mine fotos mere end jeg ville ellers. Når det er sagt, så bliver jeg altså nøjagtig lige så glad som alle andre, for at få en kommentar. Og i forhold til mit læserantal, så er der helt bestemt noget, der ikke stemmer i forhold til kommentarer. Og jeg nægter at tro, at jeg skriver så meget ringere end så mange andre….

    Det med at skille sig ud, er jeg vant til. Jeg har et helt livs træning. Men at jeg skulle blive udsat for samme behandling, jeg er blevet før også i blogland, havde jeg faktisk ikke troet. Naivt måske, men sådan er det. Men netop fordi, jeg er i træning, så lever jeg jo med det, og overlever skam også. Men det undre mig, at dem der ellers “råber op” om rummelighed og plads til alle i det ganske land, bestemt ikke gør som de prædiker, når det kommer til blogland. Så meget er sikkert og vist. Og så er vi ude i den med moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart endnu bedre. Jeg kan sige, som en sagde for nyelig, at man kan jo godt blive ked af det! Ja det kan man helt bestemt!

    Med hensyn til, hvorvidt andre i det ganske land, har ondt et vist sted over, om jeg blogger. Det kan jeg HELT ærligt ikke tage mig en SKID af, for nu at sige det helt lige ud. Jeg har mere ned snehvidt mel i posen og jeg VED, at hvis nogen skulle bytte med mig, så ville de ikke på nogen måde.

    At jeg så ikke “piner det ud i pap”, hver og hverdanden dag, hvordan jeg har det og ikke har det, er så det. Jeg har HELT bevidst valgt, at jeg ikke er min diagnose, og jeg gerne vil tages for PERSONEN mig og ikke patienten. At jeg er det sidste, er der ikke tvivl om på nogen måde. Jeg har skam været rigtig meget igennem og jeg kunne da godt skrive en længere roman om det, HVIS jeg ville. Det vil jeg ikke! Det er også helt bevidst, at jeg ikke har nævnt min diagnose nogen steder. For jeg synes, det er en privat sag, som kun kommer mig ved, og dem som er tæt på mig. Dem der skal have det at vide, får det. Sådan er det.

    Jeg kunne sagtens fokuserer på alle de dage, hvor jeg er skidt, og har ondt både her og der og allevegne og iøvrigt intet orker. Og ja, jeg tager i stalden et par gange om ugen ca., men ingen kan jo se, hvor meget jeg ligger brak dagen efter og intet kan vel? Det er der ingen, der tænker på. Men jeg vælger at gøre det, for det er min store glæde og passion. Men at det koster på energikontoen er helt sikkert.

    Desuden tror jeg, at jeg har godt af, at røre mig – nej jeg tror det ikke, jeg ved det. Og nej, vi skal ikke tale om mit forbrug af smertestillende piller eller medicin for den sags skyld. Den gode doktor og jeg plejer at blive enige om, at jeg formentlig nok skal begraves på Kemisk Værk i Køge med alt det, jeg har fået gennem tiden og stadig får. Så NEJ, det er ingen dans på roser altid, langt fra.

    Jeg kan så vælge, at fokuserer på det – alt skidtet, eller jeg kan vælge (som regel), at fokuserer på de mange, mange gode ting i mit liv også. Hvis jeg må være helt ærlig, så er jeg ked af, at Fr. Møller er så sortseende. Jeg kan kun håbe, at hun vælger at skrive om de negative ting, men at der forhåbentlig også er noget positivt, for ellers er det dælme da godt nok træls. Ikke fordi, det ikke ser sort ud her mange gange eller andre steder for den sags skyld. Det kan det da indimellem, men jeg håber altså, at hun også ser dejlige ting, udaf sine “briller”.

    Jeg kan helt ærlig ikke se, hvorfor det er så skidt at fokusere på det gode, og jeg kan slet ikke se, hvorfor andre skal “have på puklen” for det. For det ser bestemt ikke så rosenrødt ud på de blogs, hun hentyder til, som hun får det til at lyde. Hun nævner en, som er ude i skilsmisse og den slags. Og ja, det er da hårdt og trist – helt bestemt. Men de samme blogs som jeg ved, hun tænker på, har altså også været ude i “stormvejr” – i helt tilfældig rækkefølge, kan jeg nævne: Alvorlig sygdom, et barns dødsfald, tab af en ægtefælle, et andet barns dødsfald, alvorlig sygdom, alvorlig potentiel diagnose og alvorligt syge børn, for nu bare lige at nævne, hvad der falder først for.

    Så NEJ, det er ikke fordi NOGEN af os nogensinde glemmer, at livet ikke KUN er lyserødt. Det ved vi godt, men der er stor forskel på om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Jeg vil helst se det som halvt fuldt, som mange andre også – dét er forskellen. Og ja, jeg tror de har ret, når de siger, det hjælper, at se det sådan! Men for en gang skyld, kom jeg så ud med noget, som jeg føler er negativt, og som gør mig ked af det.

    17 tanker om "At skille sig ud og forskellen i blogland"

    1. Jeg vil bare lige sige, at jeg har været på visit. Jeg kan se, at jeg (uvist af hvilken årsag) har en tendens til at komme herind, når der skrives om kommentarer og manglen på samme og hvorfor “man ikke er god nok/ligeså god som de andre/osv.”. Og så er det jeg kan høre mig selv sukke…

      Well, jeg kan lige så godt sige det som det er… den sang får mine små hår til at stritte og så skal jeg skynde mig at smutte, kan jeg mærke inden jeg kommer til at skrive en masse “dumt”, men jeg er også nødt til at sige, at du har en kommentarfunktion, som ikke rigtigt spiller sammen med, at det skal være nemt at kommentere.

      Det skal forståes på den måde, at jeg nu op til flere gange har været nødt til at slette ALT jeg har skrevet, fordi jeg ikke kan få lov at gå tilbage med cursoren, når der fx. er slåfejl som skal rettes. Jeg kan simpelthen ikke få lov at placere cursoren på det sted, hvor jeg skal slette noget (uanset det er en såfejl eller et afsnit, som skal slettes) og så er jeg tvunget til at skulle starte helt forfra. Det er ikke brugervenligt og så gider jeg ikke bruge tiden på det. Måske er jeg den eneste som har det lille “problem”, men jeg synes, jeg er nødt til at gøre dig opmærksom på det.

      Nu kan jeg fx. se, at jeg er kommet til at lave en slåfejl nogle linjer oppe, men jeg kan ikke få lov at rette det, medmindre jeg trykker på Sletteknappen og tager hele møget op til dér, hvor slåfejlen er.

      Nå, men jeg må hellere smutte. Jeg bliver lidt øv af at være her. Beklager altså.
      Anita recently posted..I’m (still) alive

      • Først vil jeg sige, at jeg synes, det er overordentligt trist, at du føler det sådan. Jeg synes, jeg skriver RIGTIG mange indlæg om alt mulig andet og det her var en direkte kommentar til Fr. Møllers indlæg. At det så OGSÅ bragte nævnte med sig, det er så det. Jeg synes, at du har haft mange, mange andre chancer for at kommenterer på noget andet, men du vil (sådan føles det ihvertfald) åbenbart kun, når du kan fortælle mig, at jeg enten gør noget forkert, eller du synes, du skal sukke.

        Problemet med med kommentarfunktionen kunne du jo have fortalt mig før, og så havde jeg selvfølgelig kigget på det, som jeg også vil gøre nu og prøve at fjerne noget af det. Men eftersom INGEN før dig, har haft problemet – eller ihvertfald ikke nævnt det, så har jeg jo ikke vidst det eksisterede. Og hvis du laver en slåfejl hist og pist, er det ikke værre, end jeg godt gider rette. Som du kan se, drunkner jeg jo ikke ligefrem i kommentarer. Men nej, det i sig selv, kan jeg godt se er et problem. Men jeg ville nu langt hellere, at du forholdt dig konstruktivt til resten, jeg har skrevet. Så ja, jeg beklager også.

        • Altså, hvis det var ment som en kommentar på min blog, har jeg ledt forgæves i mit kommentarspor efter den! Jeg kan da ikke fise blogland rundt for at se, om nogen evt. har “kommenteret” – på deres egen blog.

          Jeg har utallige gange oplevet de problemer her, Anita beskriver. Og synes, det er skideirriterende, links ikke kan åbnes i “blank” – du har jo ikke copyright, bare fordi du linker. Det eneste, du opnår, er, at folk forlader din blog for at følge et link – og glemmer at komme retur.

          Og når så få kommenterer her, er det næppe, fordi din blog er ringere/kedeligere end så mange andres. Men måske er der bare ikke ret mange uden for Ordrup/Klampenborg/Hellerup, der interesser sig for galopsporten. Jeg er selv gammel rytter, holder meget af heste, men har aldrig syntes, jeg har haft noget som helst til fælles med jockeyer, derbyhatte og “too much money spent on virtually nothing”. Rendte meget “i stalden”, da jeg var 13. Men det er jo – vildt mange år siden. Måske mange bare ikke forstår, man stadig gider agere gratis staldpige som næsten 50-årig. Jeg skal i hvert fald være ærlig nok til at sige, at jeg ikke forstår det.

          Jeg respekterer din passion for galopheste – men krummede tæer, da dun havde ofret en hjemmeside på en af dem – og måtte meddele, at du ikke anede, om den var levende eller død. Hvorfor gå så meget op i noget, der tilhører mennesker, der ikke regner dig for en skid. For havde de gjort det, havde du vidst det. I stedet har du – for din pension – promoveret deres luksusliv…

          Jeg er heller ikke G.I.-mulat, så selv om jeg respekterer din søgning efter biologisk ophav, har jeg nul at bidrage med på den konto. Det betyder ikke, at jeg ikke finder din søgen interessant, men da jeg ikke kan hjælpe, holder jeg i stedet mund. Jeg kender et enkelt andet voksent adoptivbarn. Hun er lykkelig for ikke at kende sit ophav – lever i nuet… Du har svære ting at tumle med, og jeg tror ikke, vi er mange, der er ligeglade, men vores virkelighed er så anderledes, at vi ikke i behørigt omfang kan sætte os ind i den….
          Fr. Møller recently posted..Sandt og falsk i blogland

          • Nej, det kan du ikke. Jeg troede fejlagtigt, at der på din blog kom track-back i dit kommentarspor, som der gør på mange andre blogs. Det beklager jeg. Jeg tænkte faktisk på at skrive det ovre hos dig for en skikkerheds skyld, men kom fra det. Men vil gøre efterfølgende. Så er det der ihvertfald.

            Som sagt til Anita, så anede jeg ikke, at der var problemer med kommentarerne. Så havde jeg selvfølgelig reageret. Og synes da, at det havde været rart, om du havde sagt tidligere. Men never mind.

            Med hensyn til Galopsporten, så udtaler du dig, som du selv siger om noget, du ikke kender til. Helt okay. Men jeg kan så fortælle dig, at det LANGT fra er den “rigmandssport” du gør den til. Hvordan jeg udlever den interesse, behøver du ikke forstå. Med hensyn til hesten, jeg har en hjemmeside for, så kan jeg så fortælle dig, at dem, som har den er meget langt fra, at leve noget luksusliv, og det forhold (eller mangel på samme) ikke er noget, jeg har overhovedet lyst til at diskutere/kommentere på her. Hvad jeg gør, gør jeg hovedsageligt fordi jeg er glad for hesten (e), og længere er den ikke. Hvorvidt jeg agerer det ene eller det andet, er vel sagen uvedkommende, sålænge JEG synes, det er okay. Er det ikke det, holder jeg op, eller siger fra. Vær du helt sikker på det. Men der er overhovedet ikke tale om, at promovere nogens luksusliv, det står helt fast.

            Jeg synes, det er meget snævert at se min søgen efter min far, som isoleret og “uinteressant” fordi min far tilfældigvis, var amerikansk soldat. Jeg synes alle der er interesserede i at finde deres rødder, kan have interesse for det. At det at være adopteret så oveni, er noget særligt, som andre kan have svært ved at følge. Det er så noget andet. Men nu kender jeg så tilfældigvis flere adoptivbørn også. Jeg kan jo heller ikke relatere til folk, der leder efter eller fortæller om deres aner i Danmark, eftersom det er mine sådan set ikke, men derfor kan jeg da godt have empati til at fornemme, hvor spændende det må være. Men okay, det er så bare mig.

            Du nævner så to helt isolerede ting, hvor jeg MÅSKE skiller mig en del ud, men når det er sagt, så skriver jeg altså også RIGTIG mange HELT almindelige indlæg om alt muligt mellem himmel og jord. Så erdet jo trist, at du åbenbart “lander” her, når der lige er noget du ikke synes er spændende. Men hvis du fulgte med, er jeg sikker på, du kan finde noget at relatere til, ligesom jeg lejlighedsvis også kan ovre hos dig, netop fordi jeg leder efter det og følger med – måske?

    2. Jeg har det som Anitta – den samme sang om kommentar og accept i blogland er altså lidt træls, når den kommer sådan med jævne mellemrum – sorry Deborah. Og så forstår jeg stadig ikke det der accept noget – er det antallet af kommentar der afgøre om man er accepteret eller hvad?

      Men når det så er sagt, så ved jeg at jeg er en dårlig kommentator – jeg får ikke skrevet så mange kommentarer som jeg gerne ville, men tiden er ikke til det. Jeg skriver indlæg og de kommentarer jeg får der, er vigtigere for mig at svare/kommentere på end at nå at kommentere på andres. Sådan har jeg valgt at prioritere. :)

      PS. Jeg har dog ikke nogen problemer med dit kommentarfelt som sådan, men da jeg har stavekontrol i min browser, er det irriterende at jeg ikke kan højreklikke på et forkert stavet ord som jeg kan alle andre steder – du har sådan en træls Copyright ting. :(

      • Den kommer Catarina, fordi sådan føler jeg. Og det er noget, jeg bare ikke forstår, og som gør mig ked af det. Hvis I synes, det er træls, må jeg jo beklage, men kan altså ikke ændre på, at sådan føles det,. Og det har været sådan længe. Jeg ved ikke, om det er antallet af kommentarer, der afgør om man er accepteret, men det hjælper ihvertfald på følelsen. Når jeg ser på, hvad andre kan skrive om og så flere kommentarer, end jeg kan skrabe sammen på en uge, så bliver jeg ja – KED af det, for jeg føler, jeg skriver lige så relevant, vedkommende og interessant (eller ikke), som alle mulige andre. Og så er det jeg spørger hvorfor! Og det må jeg så heller ikke.

        Du smider kommentarer, og det er slet ikke henvendt til dig. Jeg er glad for hver eneste kommentar. Jeg taler om dem, som ALDRIG smider en kommentar. Jeg siger ikke, at fordi, jeg smider hos dem SKAL de smide hos mig, men det er bare påfaldende, at det aldrig er sket, eftersom det er sket hos andre. Selvfølgelig er det vigtigere at svare på sin egen blog end at smide hos andre. Men du er jo så også så heldig at du har det luksusproblem – det har jeg ikke. Og ja, jeg har min copyrightting, fordi der er nogen, der ikke kan kende forskel på dit og mit, men jeg er begyndt at skrive på de fotos, jeg ved er et problem. Og det må jo så være nok et sted, hvis det andet skaber problemer. Men som sagt til Anita, det var jeg slet ikke klar over.

    3. Aii fedt at du har fjernet den copyright – så kan det være jeg kan stave rigtigt også her. :)

      Og selvfølgelig må du spørge, men det har du jo allerede gjort før ikke. :)

      Ha’ en god lørdag Deborah.
      Catarina recently posted..Kølig morgen

      • Ja, jeg har fjernet den pop-up-ting, det skal da ikke gøres besværligt at kommentererre. Jo, jeg har spurgt før Catarina, det er sandt. Håber, du havde en god lørdag, og får en god søndag også.

    4. Jeg fortryder egentlig også, at jeg fik skrevet hvordan jeg har det ved at komme herind, for det ændrer jo ikke på min følelse. Det var en tanketorsk fra min side :-/

      Nu kan jeg godt få lov at rette i kommentaren på den måde, jeg ikke kunne før, og det gør det lettere. Jeg har i øvrigt ikke kunnet fortælle dig om det før nu, da jeg normalt ikke følger med på bloggen og derfor heller ikke har vidst det. Ikke før jeg havde et input til dit nuværende indlæg, som skulle rettes til … og som så pludselig fik vinklet sig anderledes.

      Jeg håber du får en god lørdag, trods et lille bøvs herfra :-)
      Anita recently posted..I’m (still) alive

      • Du har jo helt ret til din følelse, men måske, hvis du kiggede med lidt oftere, den ændrede sig. For normalt synes jeg, jeg er en ret positiv person. Nu er der ihvertfald ingen tekniske forhindringer for din tilstedeværelse. Håber også du havde en god lørdag og får en god søndag.

    5. Jeg smider lige en kommentar sådan lidt i rækkefølge af indlægget.
      1. Jeg har også kommenteret livligt på “famøse” og det _var_ sjovt i starten, alle kan bruge noget satire og grine lidt med af sig selv, men det blev og er, personangreb, ynkeligt og ikke særlig velskrevet længere,derudover blev nogle truet og der blev udsat dusør på at finde vedkommender(Det er ærlig talt hverken skræmmende eller morsomt, næremree teenageagtigt dumt) derudover hænger der få mennesker ved, mest anonyme som jo kan være samme person der forsøger opretholde livet i bloggen. Den har ændret sig til at være ubehagelig og derfor har jeg forladt den.
      2. newyorker blog: Jeg fatter simpelthen ikke at nogle kan være forargede over hende. Hvad hun gør og/eller ikke gør må jo være hendes sag. Hun gør vel hvad hun føler er rigtigt, det gør vi andre også, bare måske i andre situationer. At kæde det sammen med førtidspensionisttilværelsen helt er en fejl mener jeg, jeg har da ikke for mange penge, men føler mig ikke ramt fordi andre har en donationsknap. Må man ikke bare gøre det man har lyst til?
      3. Møller: Jeg synes hun skriver positivt, forstået på den måde at jeg har fulgt med i hendes liv (tak for det) længe og de udfordringer hun har i hverdagen og jeg synes langt de fleste løsninger er positive vendt.
      Når det er sagt, så er det jo ikke kun de som er ramt af sygdom som kan have gode og dårlige dage, det kan vi alle have og det er godt at læse hvordan andre tackler forskellige problemer, måske virker ens egen problemstilling så mindre eller mere overskuelig.

      Blogs generelt: Jeg læser indrømmet ikke mange blogs og frem for alt leder jeg ikke efter stræberblogs eller blogs jeg kan afspejle mig selv i, tværtimod.
      Jeg læser de blogs jeg kan fornemme der er et menneske bag, som ligesom jeg har små og store problemer i hverdagen, jeg holder af at folk tør være sig selv og stå ved deres hverdag hvor trist andre så end synes den måtte være i forhold til deres eget.
      Ligesom de blogs jeg læser kan give mig indsigt og viden og nye perspektiver, så håber jeg at mine kommentarer indimellem kan give det samme tilbage, så vil jeg være mere end tilfreds.
      Så det er altså ikke alle, der er som en stribe blogs du beskriver i listen, eller er en del af det “ræs”
      Tak for lån af spalteplads. Jeg efter lader en række kommaer i selv må sætte (det kan jeg nemlig heller ikke) ,,,,,,,,,,

    6. Det, jeg har imod NY-bloggen – ud over, at alt driver af ost – er, at den giver et forlorent billede af livet med smadret helbred. For hvis man kan så meget, kan man også have et skånejob. Vi må tjene næsten 70.000 om året ved siden af pensionen. Og rolig nu, jeg ved godt, ingen gider ansætte os, medmindre vi er retarderede og går for 15,- i timen – som TV Syd i weekenden kunne berette om som en solstrålehistorie her fra Horsens.

      Men det ved “skatteyderne” ikke. Og så bliver det ret belastende for os, der ikke har kræfter til andet end at klare det mest nødvendige, at disse jubelblogs bilder dem ind, at vi egentlig bare er for dovne til at gå på arbejde. Direkte pinligt, når der sættes en knap på bloggen for at tigge penge til en livsstil, en pension bare ikke rækker til.

      Og Deborah, du er nu galt afmarcheret, når du tror, jeg ikke interesserer mig for mad! Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser. Er nødt til at være stedse mere påholdende og strategisk for at få pensionen til at slå til uden at gå alt for meget på kompromis med kvaliteten! Men jeg spiser for at leve; synes livet er for kort til det modsatte. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er masser af sjov i mit liv. For det er der. Men det er ikke nødvendigvis forbundet med at stoppe i hovedet. Det bedste råd mod overvægt er og bliver: Luk munden :-).

      Og jeg synes egentlig, det er vigtigere at bruge sin unikke adgang til blogmediet til at gøre opmærksom på den stigende ulighed i samfundet – end at vise billeder af min aftensmad. Som jeg sagtens selv kan betale.

    7. Jamen Møller, er det ikke også de hun måske gør? Altså retter opmærksomheden på den store ulighed i samfundet ved at erkende at hun ikke har råd.
      Hvad hendes interesser iøvrigt er og hvad hverdagen går med kan jeg stadig ikke forarges over, hvert menneske er individuel og det er meget forskelligt hvordan man bearbejder sig ud af en sygdomsplaget hverdag.

    8. Nej… Hun må da lære, at kan kan ikke selv tjene pengene, så er der bare flere hakkebøffer end steaks på menuen. Tæring efter næring. Hun får det jo til at se ud, som svælgede vi alle i Cordon Bleu. Og det er altså ikke virkeligheden på en førtidspension – heller ikke, selv om man selv står i køkkenet 20 timer i døgnet.
      Fr. Møller recently posted..Sandt og falsk i blogland

      • Nu vil jeg så godt lige sige, at du glemmer HELT Fr. Møller, at hun altså har en partner. Og selvom, man absolut ikke kan leve a Gourmetmad på en pension, så gør det altså en forskel at have to indtægter. Det er et faktum du slet ikke har med. Og hvem kan se, hvor meget af hendes mands indtægt, der går til de steaks, du nævner.

        Vi fejler helt forskellige ting, os der er på pension, og har fået den af forskellige årsager. Hvordan vi bruger de kræfter, der er tilbage, er op til den enkelte, og er selvfølgelig også forskelligt udfra interesser og netop kræfter på forskellige niveauer. Jeg forstår ikke din kommentar omkring at “stoppe i hovedet” – hvor meget eller hvor lidt, folk spiser, er slet ikke det, vi taler om, så vidt jeg lige har fattet. Og selvfølgelig skal du skrive om det, der ligger DIG på sinde, ligesom vi andre har lov, at skrive om det, vi synes – også vores aftensmad!

    9. Jamen Møller da. Mener du dermed at man skal prioritere anderledes fordi man er på fp?
      Jeg kan ærligt ikke se det forkerte i, at man bruger sine penge på kreativ mad, på strikkevarer eller på en kat (Som du og jeg gør)
      Det kan da ikke passe man skal bruge sine penge på “en måde” fordi det er offentlig ydelse? (Så er der sgu nok mange der vil synes vi skal af med kattene) og det kan da heller ikke passe man ikke må have en donations knap? (nu er der jo nogle som fik en slags donation til vildkatte sterelisation, godtnok ikke via en knap men via et indlæg)
      Det ligner slet ikke dig at være så fornærmet over sådan noget.
      Og det er da ligemeget hvad det ser ud som om. Folk ved da godt og vil da aldrig bytte deres raske hverdag væk for en fp og en dagligdag fyldt med de bekymringer.

    10. Enhver må da bruge sine penge, som h*n lyster – købe smelteost for dem allesammen! Jeg synes bare ikke, det er OK at udstille hverdagen som førtidspensionist, som om man er nødt til at have en donationsknap på bloggen for at overleve.

      Og ja, du har ret i, at min kat blev sponsoreret, Det var dog ikke på grund af et blogindlæg eller en donationsknap. Men fordi der findes engle.
      Fr. Møller recently posted..Sandt og falsk i blogland

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    CommentLuv badge

    WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield