Den gode æbleflæsk – sådan helt forgæves

Jeg skulle sådan helt spontant have en gæst i går aftes. H*n ringede selv og foreslog et kig forbi, til lidt kaffe eller vin. Tidspunktet for ankomst var alligevel spisetid, så jeg sagde, at vedkommende kunne tage vinen med, så ville jeg lave noget mad. Så langt så godt.

Dagen startede så med, at jeg (trods en infalsk hovedpine), drog ned og handlede et par småting. Flæsket havde jeg, og det var af den gode øko-slags, og det kunne lige passe i mængde også. Jeg er vild med Anne (Hjernøe) fra Frilandshaven’s opskrifter, og lige p.t. genudsender de dem faktisk. Og helt sjovt var det netop æbleflæsk, der var på tapetet her forleden, og jeg lod mig inspirere.

Jeg tilpassede lidt, sådan hist og pist – f.eks. brugte jeg stødt spidskommen istedet for hel, og så brugte jeg gulerødder istedet for rødbeder og pistachiekerner istedet for mandler og græskarkerner, og iceberg istedet for hvidkålen. Fignerne sprang jeg over, af den simple årsag, at de ikke havde nogen i Superbest, og som tingene udviklede sig, var det helt fint, ligesom jeg også sprang flæskesvær over. Æblerne og løgene blev stegt på panden og jeg lavede altså ikke mine til mos. Det var iøvrigt naboens, udemærkede nedfaldsæbler, som ellers tilfalder hestene.

Gæsten var forventet omkring klokken 18 og jeg ventede og ventede. Intet skete, og så pludselig kunne jeg se, der var ringet efter visit, der hvor man ikke sender andre. Jeg prøvede at ringe, og fik ingen kontakt, lagde besked og bad vedkommende ringe, men at jeg da gik ud fra, vi sås snart. For en sikkerheds skyld skrev jeg også og bad om en opringning. Det fik jeg ikke, jeg fik en sms med, at vedkommende havde været forbi, og nu var taget i byen, men ville ringe onsdag!!!

Jeg var og er helt målløs. Dels fordi, at måske jeg ikke har hørt døren og jeg ikke lige tog telefonen, men hvis standarden blandt vedkommende og dennes venner er sådan, at når man inviterere på middag, så er man ikke hjemme, så siger jeg “tak for kaffe” – dels ville jeg da aldrig bare sådan lige give op, og dels så ville jeg da lige vente og ringe igen. For mig virker det som om, det bare var en god undskyldning for at tage i byen. Men hvis vedkommende hellere ville det – fint! Men hvorfor så foreslå?

Det skal jo så lige siges, at der selvfølgelig ingen kontakt var at opnå til vedkommendes telefon efterfølgende, selvom min besked om en ønsket opringning blev modtaget. At sige, at jeg er skuffet over den opførsel forslår ikke.

Fotoet, er af salaten, som smagte dejligt som alt det andet. Jeg troede ellers, jeg havde taget af tallerken (min kun, af gode grunde) med det hele, men der var kun dette, og jeg er sikkert blevet afledt i min frustrerede, skuffede og temlig sure tilstand. Jeg ved ikke med dig, men jeg er altså ikke vant til den behandling, og jeg skal være helt ærlig, jeg gider den heller ikke.

7 tanker om "Den gode æbleflæsk – sådan helt forgæves"

    • Jeg tror, jeg havde noget, der ligner røg ud af ørerne af raseri Helle!! Så jo jeg var rasende!!! Og det var netop dråben! Det har vedkommende også fået at vide. Det kan jeg på intet plan bruge til noget.

  1. Forstår dig så godt….. der er ikke noget værre end sådan en gang ( undskyld udtrykket) pis…. at fyre fra vedkommendes side af….. Man kunne sagtens have ventet 2 minutter og ringet på igen, eller ringet på tlf endnu engang, tænk hvis du var på toilettet….. Vedkommende vidste at vedkommende var ventet, så det der var en dum undskyldning…… alt for dum….. Så hellere sige fra end at narre andre som f eks dig igår.

    Her selv prøvet det nogle gange, og hver gang er jeg blevet så vred at jeg har afskåret forbindelsen hvis jeg mærkede det var en halvløgn jeg fik stukket ud….. Jeg gider ikke, som du ej heller ikke gider…være til grin….. og slet ikke af en aftale som tydeligvis ikke kunne/ville overholde en aftale.

    Så du har min fulde forståelse…. det er sikkert

    KH
    Helle
    Helle Birgit Hansen recently posted..Mit forsøg udi bagning af muffins

    • Tak skal du have. Jeg kan kun håbe vedkommende nu ærger sig, og som jeg sidder og føler, at chancen for noget, der kunne være blevet rigtig godt, er smidt på gulvet.

      Men nok ikke, for noget lignende er faktisk sket en gang før. Da “så jeg gennem fingre” grundet omstændighederne, men det kan jeg slet, slet ikke dennegang, og sådan set var det også storsindet af mig første gang. Og jeg burde have “set i kortene”, at potentialet for en gentagelse lå der. Men nu VED jeg ihvertfald, og det gentager sig ikke – med mig!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge