Så er vi der igen

Dels ved søndage, og dels ved Skeerne! Skeerne siger du, hvad taler hun lige om? Ja, det kan være svært at vide, hvis ikke du læste indlægget om skeerne. Og nu skulle jeg jo skrive det her indlæg og det inspirerede til, at jeg fik fotograferet nogle af mine egne skeer, som bliver brugt så malende i historien.

Ofte så føler jeg ikke, jeg får lavet en dyt. Og det passer selvfølgelig ikke, men der ér meget jeg ikke når, og slet ikke i en grad, som jeg kunne ønske. En af de ting hedder rengøring. “I gamle dage” havde jeg en fast rengøringsdag, hvor hele hytten fik en tur.

I takt med kræfterne svinder, er det blevet pø, om pø og det holder så heller ikke synes jeg. Tænk at jeg skal se mig overvundet i mine 73 kvm – kan det passe? Åbenbart, for faktum er, at indtil nu er det ikke lykkedes mig at lave det hele af en gang. Dog husker jeg godt, da jeg havde min første lejlighed, som kun var 44 kvm, kunne selv den se uoverskuelig ud, når alt skulle gøres. Dog husker jeg godt fornemmelsen af, hvor tilfreds jeg var, når jeg havde gjort.

Jeg bliver også glad, når jeg får noget gjort nu, men det er bare i meget mindre målestok, og når jeg så ikke synes, det er nok, så glemmer jeg nok at sætte pris på det. Mon ikke, det er sådan det er?
I skrivende stund sidder jeg så, og ville gerne ud i det gode vejr – eller det ville jeg for nogle timer siden. Nu vil jeg ikke, for jeg kan ikke nå det.

Men faktum er, at tiden simpelthen også render helt fra mig. For eksempel er der gået en hel formiddag nu! Hvor blev den lige af? Skulle “lige” ordne et par ting her og vupti så er formiddagen gået. Nu skal jeg skynde mig, for jeg skal nå at have et bad, svinge støvsugeren og så skal jeg da vist også have noget at spise af en slags, inden jeg skal se galop fra Sverige på Danske Spil.

Så for at holde fokus lidt, både på det jeg skal nå, og det jeg gerne vil nå, tror jeg, at jeg skal til at skrive det ned engang imellem, og så strege ud. Så får jeg da et håndgribeligt bevis på, at jeg dog når noget, som jeg også har i denne uge:

*Spisekammer blevet tømt og alt vasket af og omorganiseret

*Vitrinen er blevet tømt foroven og alle (næsten) glas m.m. er blevet vasket og sat på plads igen

Begge projekter er nok noget de fleste ville gøre på en dag og måske begge – jeg ved det ikke, men for mig har det taget ihvertfald en uge og vist lidt mere. Sagen er, at når jeg kommer hjem fra mine dage i stalden, så er der NUL mere energi overhovedet. Som regel går jeg ud som et slukket Jule (må jeg ikke nævne endnu vist) lys, når jeg har været i bad og fået lidt frokost. Nogen gange kan jeg være heldig, at der er skeer nok til, at jeg får lavet noget, inden jeg sætter mig ned og det er dejligt, men sjældent.

Inden det ender med, jeg ikke får lavet noget som helst i dag, må jeg hellere komme i sving, og prøve at få:

Tørret støv af
Støvsuget
Vandet blomster
Tage et bad
Få noget frokost

Skal strege ud senere, så I kan se, hvad jeg fik gjort! God søndag til dig, uanset antal af skeer, du har til rådighed!

4 tanker om "Så er vi der igen"

  1. Jeg burde gøre kunsten efter og få ordnet glassene i vitrinen. Det er sådan et det-ordner-jeg-en-anden-dag projekt. Sådan nogen er jeg faktisk god til. Det er ligesom bunken ovre på reolen. Jeg ved, hvad der ligger i den, men jeg får ikke lagt det på plads.
    Jeg håber, at du også har haft tid til at nyde dagen.

    • Du kan tro, jeg også er god til det. Men nu fik jeg taget mig sammen til det, og det var en god følelse. Men i skrivende stund har jeg da ikke fået vasket de sidste glas af. Nu vil jeg gå i seng og få en god nats søvn, og så skal der ske lidt igen i morgen.

  2. Hej Deborah
    Hvis du vil have fodbold biletterne til dine nevøer, så er det dine.
    Du kan smide en mail med din adresse, så sender jeg dem med posten.
    kh Inge

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield