Nogen mere end andre

Jeg har især i starten af mit blogliv hørt mange kommentarer på det med at fotografere på kirkegårde. Nogen bryder sig om det og andre gør ikke. Og det er helt i orden. Dog ved jeg, at jeg inklusiv kamera viser de afdøde og gravene langt mere respekt end den dame, jeg så forleden på Vestre Kirkegård iført unger og to hunde, der ufortrødent gik løs og forrettede deres nødtørft op ad gravene!!! Eller dem, der behandler det som en træningsbane og løber igennem.

Det er med stor opmærksomhed indføling og interesse for de skæbner, jeg møder, jeg bevæger mig rundt og fotografere. Og som jeg ser det, kan det heller ikke fra de afdødes side, være negativt. Ihvertfald er der ingen negtivitet til hensigt med min vandren og fotografering, hvorfor dette indlæg også KUN er udtryk for indlevelse og medfølelse med de pårørende til netop denne afdøde.

Det er altid trist at miste, men at miste et barn, siges at være det værste, der kan ske for et menneske. Da jeg ingen børn har, kan jeg kun gisne om, at det må være sandt, og sammenligner jeg med smerten ved tabet af min mor, så – ja! Det går jo ikke på at måle hvis smerte er størst, men om at afdøde i hvert tilfælde forhåbentlig var elsket af nogen, mens de var her, og således også savnet, når de går bort.

Selvsagt, er alle noget særligt, og selvfølgelig fotofraferer jeg kun sten, jeg ser et eller andet i. Det være sig stenen som sådan, der bare er smuk, dekorationen, baggrunden i forbindelse med m.m. Men det kan også være fordi, den “historie” gravstenen fortæller mig, griber mig. For at den gør det, har stenen som regel fanget mig først.

Lige sådan et tilfælde mødte jeg forleden, da jeg var på Vestre Kirkegård. Det første der fangede mig var stenen, eller rettere stenene. Der var fire enorme blanke sorte granitsten, der altså fyldte ret så betragteligt i landskabet og var meget synlige. De var ikke gemt væk, men var på et relativt åbent stykke, så jeg skulle have været, noget nær blind for at undgå at se dem. Ved nærmere eftersyn var det så, at jeg så, at Thomas ikke blev ret gammel.

Det er altid ekstra hårdt tror jeg, når vi føler vores kære er taget herfra for tidligt. Og dette var helt sikkert et sådant. Det er ikke ofte det sker, men når jeg støder på en sådan sten, sker det jeg prøver at se, om jeg kan finde historien bag den, når jeg kommer hjem. Det gjorde jeg med Thomas.

Allerede fra stenen, var det tydeligt, han var højt elsket, og da jeg fandt hans historie, blev det helt krystalklart, at han var en smuk, livsglad og kærlig ung mand, der blev revet fra familie og venner på mest ubarmhjertige måde. Jeg tror fast og fuldt på, at Thomas har det godt, hvor han er, men udfra det skrevne, er jeg også sikker på, han havde et dejligt liv og en skøn familie og masser af venner. Så selvom han er væk, så er der dog trøst i, at han havde netop det, et godt liv, mens han var her.

Gribende var det ihvertfald at få et indblik i hans historie. Det håber jeg så også, I synes. Er du en af dem, der godt kan lide mine kirkegårdsfotos, så ligger resten af fotos her.

2 tanker om "Nogen mere end andre"

  1. Endnu en flok smukke billeder fra din hånd, og endnu engang har du fundet historien bag billedet…..

    Jeg blev meget rørt over den unge mands tragiske skæbne, over hans mors kærlige afsked…. Og over dine smukke ord….

    Jeg har det ligesom dig, en kirkegård fylder mig med andagt, fred og ro, samt den dybeste respekt for dem der hviler der, jeg holder af at går rundt og læse på de smukke sten, dvæle lidt ved de aller smukkeste og måske i tankerne fundere over hvem dette menneske var engang.

    Jeg røres ved de små børns dødsdatoer, jeg røres over de unge menneskers skæbner, mange af navnene har jeg læst i lokalavisen, og nogle kender jeg til…. når det er min egen bys kirkegård jeg besøger….. der lå eller rettere ligger hele min familie….

    Min oldemor og oldefar, deres børn og svigerbørn, min morfar i samme gravsted som nu er sløjfet …. Og i de ukendtes store pæne ligger i urner, min far, min mormor, og min søns farmor og farfar…..
    Jeg står ved juletid og beundrer kirkegårdsgravernes smukke arbejde, med at lægge alle buketter i et stort kors, og sætte alle de smukke lys op ved siden langs hele korset….. og så er det alle mine minder kommer frem om de mennesker jeg kendte i min familie og andre jeg kendte engang som også ligger på kirkegården.

    Om foråret og sommeren går jeg ture på kirkegården, der ligger som en oase midt i byens larm, og jeg har kommet der siden jeg var en lille tøs sammen med min oldemor, vi kom en gang om ugen hende og jeg, hun passede mig da jeg var lille, mine forældre arbejdede så older og jeg hyggede os sammen.

    Kirkegården var hendes måde at lære mig om familien, hun fortalte når hun lå på sine knæ og plantede, luede og passede familiegravstedet…. mens jeg fik lov at springe rundt og kigge…. på de smukke sten og haver så gik vi gerne tur på vejen hjem til hende hvor vi så drak en citronvand og spiste lidt kage eller lune pandekager hun varmede op. Så for mig er et besøg på kirkegården ikke noget slemt….. men et sted med fred og ro og for en fordybelse i mig selv.

    Tak fordi du delte og deler dine smukke billeder som er meget æstetiske og hylder mennesket…..

    Kærlig hilsen
    Helle
    Helle Birgit Hansen recently posted..The tear

    • Tusind tak for dine søde ord og kommentarer og historier om dine familierelationer og kirkegårde. Jeg kan høre, vi oplever Kirkegården nøjagtigt ens og med de samme følelser. Jeg har ikke så mange, jeg kan besøge på kirkegården udover min mor selvfølgelig. De andre ligger for langt væk. Momor og morfar ligger på Thyholm, så det er lige lidt langt. Men jeg besøgte dem, da jeg var deroppe i sommer. Det glæder mig, at du fandt glæde i fotos, og ja det er en gribende historie om Thomas, som fortjente at blive delt synes jeg.

      Kærlig hilsen

      Deborah

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield