Fredag i efterårets tegn

Det endte med at blive en lidt lang dag alligevel. Eller ihvertfald længere, end beregnet. Men det var godt nok. Først var jeg en sen tur i stalden. Med sent menes henad 9.30-tiden. Det er flere timer efter nomaltid. I går var jeg også i stalden, så normalt ville jeg have holdt fri, men på opfordring dukkede jeg så op idag, og selvfølgelig var det superhyggeligt, samtidig med, at jeg var lidt nyttig.

Jeg ville egentlig have taget kameraet med, og være gået en tur i Dyrehaven, men det så så mørkt og trist ud, selv klokken 9.30, at jeg undlod. Det fortrød jeg selvfølgelig, men tog så hjem og hentede det, og drog afsted igen. Tog toget til Klampenborg og gik en tur på 2 timer i Dyrehaven, som i den grad er iklædt efterårsfarverne. Det er lige nu de er flottest, så hvis du skal se dem, skal du tage derud i morgen eller en af de nærmeste dage, for kommer der blæst nu, så ryger farverne.

Du kunne også kombinere det med, at besøge Klampenborg Galopbane for sidste gang i år. Løbene starter imorgen klokken 13, hvis du hopper på den ide. Nu skal jeg så bare slappe heeelt af indtil jeg skal til løb i morgen. Kan I have en god weekend! Hvis du vil se efterårsfarverne set med min linse, så kan du kigge her lidt senere, hvor alle fotos er uploadet.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield