Julestemning

Julestemningen vil ikke indfinde sig her. Jeg har vist nævnt det før. Siden min mor døde, har den del af året, været noget af en plage faktisk. Og lidt ligemeget. Sådan er et også i år. Jeg har forsøgt, at puste liv i den stemning, jeg ikke føler. Men mange ting gør, at jeg sådan set helst bare vil lulle rundt og hygge mig herhjemme. Jeg skal muligvis se nogen veninder, og det glæder jeg mig til. Men ellers ikke det vilde, og som sædvanlig skal jeg sørge for de firbenede får mad Juleaften. Det synes jeg så til gengæld, er superhyggeligt.

Nå, men om ikke andet, så forsøger jeg da, at få lidt Julestemning. Så jeg gik en tur ned på Ordrupvej i dag for om ikke andet at fotografere lidt Julestemning, nu jeg ikke lige kan finde den frem i mig. Og det gik faktisk okay godt synes jeg.

Ordrupvej er den gade, der er hyggeligst pyntet, af dem, sådan lige i overkommelig afstand herfra. På Jægersborg Alle har det godt nok også lys oppe, men LANGT fra så pænt og hyggeligt som vores. Der er bare snoet lys omkring lygtepælene. Slet ikke rigtigt, lige som de flotte dekorationer, vi har på hos os. Så jeg er glad for, også på den måde, at Ordrupvej er min gade.

På Strandvejen skændes de hvert år om, de nu vil have Julelys op, og om de har råd og det lader til at være en “never ending story”, men også i år fik de da lys op, så Julen kunne komme og freden sænke sig 🙂