All The Kings Men (2006)

Jeg kan svagt huske, at jeg tænkte, at jeg skulle se denne film –
All The Kings Men (2006)
, men eftersom jeg jo som regel venter til de kommer på TV, går der som regel noget inden, jeg får set, det jeg vil. Denne blev så annonceret og jeg optog den og så den her i dag.

Filmen er bygget over en bog, af samme navn, som er blevet et klassisk amerikansk værk, af Robert Penn Warren. Bogen blev også filmatiseret i 1949, og den film vandt Oscars og masser af priser, til trods for at den version lavede om på mange detaljer fra bogen.

Filmen handler om sydstatsmanden Willie Shark (Sean Penn), hvis karakter er løsligt bygget på Guvenør Huey Long af Louisiana. Historien bliver fortalt af den unge meget succesfulde reporter Jack Burden (Jude Law), som fortæller en grum historie om magtmisbrug, korruption, kærlighed, død og ødelæggelse i en stor forvirring, men fortalt på mesterlig vis med fantastiske skuespilpræstationer af alle implicerde. Rollelisten inkluderer også Kate Winslet og Anthony Hopkins.

Alle brænder igennem i deres roller, meen stærkest står Sean Penn og Jude Law, som begge er fantastiske. Dog mangler der kemi mellem Athony Hopkins og J. Law i de få scener de deler. Kritikerne var meget, meget hårde ved den her film, hvilket jeg synes, er helt ufortjent. Den er overordnet utroligt velspillet, godt castet, fantastisk fotograferet og et stort anlagt politisk drama fra først til sidst. Og ikke mindst, er du godt underholdt hele vejen. Får du muligheden, synes jeg bestemt, du skal se den. Og bogen – den skal jeg ihvertfald have på min liste!

Links:

All The Kings Men Official Site

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge