Har du skrevet dine?

Jeg sidder og skriver mine nu. Det er på høje tid, men jeg må indrømme listen er væsentlig reduceret i år. Det er blevet sindssygt dyrt at sende, og jeg vrider mig allerede under økonomisk press, på grund af den her vaskemaskinereparation, som gør, at jeg har 1000,- kr. mindre til mig selv i denne måned. Rigtig dårlig timing, og det går ud over Julekortene blandt andet.. Men så må det blive de elektroniske for en stor dels vedkommende i år. Sådan er det. Omend det er meget imod mine principper!

4 tanker om "Har du skrevet dine?"

  1. Som du allerede ved, er jeg lige blevet færdig med mine julekort i dag. 20 styks blev det til.
    Jeg har i en del år skrevet mit julebrev på pc’en, men altid printet ud og sendt med snailmail OG vedlagt en lille håndskreven hilsen ved siden af. På det punkt er jeg meget gammeldags.
    Det er altså ikke det samme at få julekort via sms(!) eller mail.
    I år har jeg dog haft tiden til at skrive kortene i hånden pga. stressen og det har jeg da benyttet mig af.
    Jeg regner dog slet ikke med at få svar fra alle. Og hvis jeg får svar er det sikkert via mail. Men dem printer jeg så ud og lægger i min “julepost-pose”, der hænger i stuen.

    Det var noget andet da jeg var barn. Mine forældre skrev vel en 60-70 julekort og fik lige så mange tilbage. Der var læsestof til mange timer en lang juleaften…især når man ikke kunne tyde folks kragetæer *G*

    Når man rammes af ekstra udgifter som dig, så synes jeg dog det er “tilladt” at sende julekort pr. mail.

    • Esther, det var det samme hos mine forældre. Som selstændige erhvervsdrivende havde de en enorm kontaktflade, og der var som du skriver mange timers hygge med at læse Julekort. Noget jeg iøvrigt elskede. Og jeg husker også det med “kragerne” :-) – Det har desværre ændret sig. Jeg skulle mene alle kunne få tid til at smide en email, men det er så åbenbart ikke tilfældet. Men som du siger, så er det ikke det samme som at få pr. post – slet ikke. Og normalt går jeg ikke på kompromis, men er nødt til det i år. Også på gavefronten har det vist sig. Tak for du skrev, og delte dine Juleminder. Det sætter jeg stor pris på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield