Juletræt

Det ment helt blogstaveligt, både selve Julen og så, at jeg er træt sådan fysisk. Energien vil ikke rigtig indfinde sig, og uden at være syg, er jeg bare ikke på toppen. I husker måske, at jeg inden turen til Irland fik ondt i halsen, og at jeg på hele turen var både sløj, hostende og uden stemme? Stemmen har jeg nogenlunde fået igen, men jeg bliver ved med at hoste og være træt.

Den gode doktor blev konsulteret. Jeg skulle nødig rende rundt med en kold lungebetændelse eller noget sådant lige her op til Jul (ikke at den gør den store forskel). Men heldigvis var der ikke noget på lunger m.m. Så nu har jeg indkøbt en stak af hostebolcherne (Hals), og så må jeg jo bare vente på skidtet går over. Og er bolcherne ikke nok må jeg have fat i de Norske Brystdråber, nu vi ikke kan få Pectyl længere!!

I formiddags fik jeg en besked på Facebook om, at der lå en pakke til mig på banen. Jeg var selvfølgelig nysgerrig og kørte afsted for at hente. Den var så defileret videre til min træner, så det var fint nok. Jeg får den ved lejlighed og da senest mandag.

Da jeg nu alligevel var der, var jeg så heldig at møde hele 3 dejlige heste og ryttere. Altid en fornøjelse. Kameraet havde jeg desværre ikke med, men så mørkt som det har været i dag, kan det næsten også være det samme.

På vejen hjem var jeg inde og handle lidt småting. Vel hjemme lavede jeg en påbegyndt Cheddarostesuppe fra Cranks færdig og spiste med en kernebolle fra Emmery’s, jeg købte på vej hjem. Ikke ofte, jeg synes, jeg skal have noget derinde, men lige i dag tillod jeg mig lidt luksus. Den og så en kanelsnegl. Men så har jeg også kun fået suppe og lidt pastasalat til aften.

I går aftes brugte jeg tiden på at kigge efter fotos, jeg troede, jeg skulle bruge. Det blev så ikke aktuelt, men heldigvis havde jeg en hyggelig samtale med en hesteven samtidig. Idag har jeg også været igang med fotos. Det er faktisk lidt uhyggeligt så mange fotos, jeg får taget på et år :-) Nu vil jeg snart gå i seng, og så fortsætte i morgen. Der er også lige nogle digitale Julehilsener, der skal skrives og nogle Irlandsfotos, der skal redigeres og op. Som altid er der meget mere, jeg kunne tænke mig at skrive om, men det må komme, som det kan. Der mangler stadig 48 timer på et døgn. God weekend til jer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield