Jul på Hellerup Kirkegård





Jeg har haft bilen et par dage. Det er altid dejligt, især fordi det giver mig SÅ meget overskud til at nå nogle ting, som jeg aldrig ville nå, hvis ikke jeg havde den. Ikke på samme effektive måde ihvertfald. Oftest er jeg træt inden, jeg får begyndt på noget. Den følelse, når jeg sjældent ud i, fordi det bliver meget mere mentalt overkommeligt. Dejligt. Jeg susede rundt i den lille rappe bil og fik ordnet de sidste indkøb. Jeg tog afsted tidligt for at undgå det værste mylder. Først var jeg lige en tur forbi stalden og aflevere en lille julegave til staldkatten og fik lige hilst på to af fotomodellerne – Fie og Neppe, som var på vej ud og hentet, hvad man næsten kan kalde en ekstra Julegave.

Sidst på “listen” var et besøg hos mor på Kirkegården. Det bliver aldrig rart, at det er der, jeg skal besøge hende. Men sådan er det, og jeg havde købt fine hyacinter og en lille nisse til hende. Ville have haft røde lys til hende, men kunne ingen opdrive, så hun måtte få de to hvide jeg havde. Er sikker på, hun synes, det er mere end fint. Der er rigtig flot nede på kirkegården nu med de Julepyntede grave. Dog mangler der lidt sne til at indgyde den rette stemning. Idag regnede det bare sådan gråt og støvagtigt. Noget træls. Jeg fik dog lige skudt lidt fotos alligevel. Det hører næsten med.

En veninde skulle være kommet forbi og hente en gave her, men hun skrev i formiddag, at hun er blevet syg, så nu må vi se om hun eventuelt dukker op i morgen. Det bliver i så faldt først efter, jeg har været i stalden. Lige nu, har jeg igen siddet her temmelig længe, og skal have noget aftensmad. Så må de sidste fotos blive ordnet i morgen. Jeg har stadig et par hilsener jeg skal have afsted.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield