Godt Nytår!


Min søde guide i Newmarket, Jean Bucknell på vores staldvisit hos William Jarvis

Kære venner

Tusind tak for året der er gået. Jeg synes, dette år har været udsædvanlig godt ved mig. Propfyldt med fantastiske oplevelser og hele to hesterejser. Indimellem har jeg selv prøvet at proppe så mange gode oplevelser i kufferten som muligt, og hvis jeg skulle nævne dem alle, sad jeg her nærmest til næste år samme tid. Jeg føler mig heldig. Fantastiske venner, og muligheden for at være i et miljø, jeg elsker, så meget jeg kan og orker, med de begrænsninger, der er mig givet. Det er meget at være taknemmelig for.

Selvfølgelig vil der altid være ting, man ikke er så glad for, men jeg føler virkelig, at de gode oplevelser har stået i kø i år. Dog skal nævnes, at hackningen af horseracing.dk absolut ikke var på den gode side. Jeg håber snart den kommer op igen, for den er savnet ihvertfald af mig til mangt og meget, og andre har da også spurgt til den.

Som sagt, mange, mange dejlige oplevelser, som jeg håber, at jeg får flere af i det nye år, og tak til alle for venskaber og dejlige stunder. Selvom jeg har set mange dejlige steder, er det jo menneskerne man møder på sin vej og er sammen med, der gør det hele. Som vist foroven min dejlige guide Jean i Newmarket, som var helt fantastisk, hvem uden jeg langt fra havde fået så meget ud af min tur, som tilfældet blev. Skal du derover viser Jean rundt og jeg har hendes nummer. Det kan varmt anbefales. Med det vil jeg slutte og ønske jer alle et lykkeligt Nytår med lige, hvad I ønsker jer.


Zoffany hos Coolmore i Irland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield