F…… uhyggeligt du!


Stella på Road To Glory i dag

Det er lige før, det er uhyggeligt, så effektiv og aktiv, jeg har været i dag. I stalden 6.30 og fodrede alle, gav hø og vand også. Så var det gjort. Senere var vi et smut på banen, jeg fik ordnet Inception (Susie pay attention) – incl. fødder, og han kom til frisøren. Og så var der selvfølgelig den sædvanlige Walker-run, frem og tilbage og om igen. God motion :-)

Jeg blev hente af far, og så susede jeg ham hjem, og kørte videre til Lyngby. Jeg skal starte mit Fittnessprojekt imorgen, men inden skulle jeg lige bjerge et par fitnessbukser. Bilen skulle så smides i kælderen, og det kan da godt være sådan lidt svært, men umuligt plejer det ikke at være, og slet ikke på den tid af dagen. Jeg blev klogere, det lykkedes, og jeg begav mig op i noget, der bedst kan beskrives som en udsalgskrigszone. Jeg gik meget målrettet efter mine bukser, fik dem og skyndte mig ud igen. Dernæst kørte jeg til nogen hestevenner på Fortunens Ponycenter.

Der hilste jeg på min gamle veninde Sin Cocos, som synes, det var vældig hyggeligt. Senere blev jeg sat i arbejde. En af deres private heste, trængte i den grad for en omgang man pleje, og da jeg jo er nærmest ekspert efterhånden, så tilbød jeg, at rykke.

Det var ikke helt så let som lige antaget. Heldigvis var hesten sød – langt sødere end forventet, så det var heldigt, for dels var den monsterlang den her man, og dels meget tyk. Men rykket blev den og pænt blev det også. Så det var dejligt.

Så kunne jeg køre hjem med god samvittighed og få et varmt bad. Det var vist også tiltrængt på daværende tidspunkt. Derudover har jeg haft vaskemaskinen i sving, så der er rene gummisko til fitness i morgen og der var en del andet, der også skulle vaskes. Den kan med fordel sættes i sving igen imorgen og Julen skal også bæres ud – så kede mig – nej! Nu vil jeg så til gengæld gå i seng, så jeg har noget energi i morgen også.


Stella på staldens gadedreng – Road To Glory

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield