Dårligt nyt


Jeg fik en dårlig nyhed i går pr. mail. Den var sådan set forventet. Som jeg skrev for noget siden, så havde jeg søgt hjælp i forhold til, at prøve (igen, igen) at finde min biologiske far.

De har på mine vegne kontaktet NPRC (National Personnel Records Center), og de konkluderer, at de ikke kan finde min far. Ham jeg troede, det eventuelt kunne være, havde jeg sådan set udelukket idet han afmønstrede militæret allerede i 1946. Og den anden der ifølge fødselsdagen passer ved opslag andre steder, har de ikke nogen millitær fil på. Igen er problemet, at der er mange, mange tusind ved navn Robert Jones, og de har er ikke registreret på fødselsdag, men på personnumre, som er helt anderledes end danske personnumre.

Oveni, har de også der (ganske som de tyske myndigheder, havde i forbindelse med min adoptionssag), haft oversvømmelse i arkiverne, så mange er gået tabt. Jeg begynder at tro, at det simpelthen ikke er meningen, at jeg skal finde min far, eller iøvrigt have flere oplysninger, med de problemer, der bliver mig lagt i vejen. Suk! Nå, men nu har jeg sendt et råb om hjælp, til TV-programmet Unsolved Mystries. Jeg har intet at tabe og alt og vinde. De har før haft den slags sager, men om de tager min, må vise sig.

Også mine morforældres sag, gik helt i stå, men lige så meget, fordi, jeg aldrig hørte fra de Polske myndigheder. Hvordan jeg skal løse den, skal jeg også have kigget på. Men jeg må indrømme, jeg er ved at være kørt bet i det nu.

UPDATE:

Faktisk var der kommet en mail lige, da jeg havde sendt dette indlæg afsted, fra Unsolved Mystries, som lyder således (så mere dårligt nyt):

“Thank you for contacting UNSOLVED MYSTERIES. We appreciate your story
submission, however, at this time we are not producing new episodes of
our program. We will keep your story in our “future segment” file
and if we resume production, we will review it at that time”

3 tanker om "Dårligt nyt"

  1. Det gør mig ondt for dig Deborah at du ikke fik held med at finde din far, men endnu er der måske håb et sted derude….. Jeg vil ihvertfald krydse fingre for at du finder ud af et eller andet om ham…. og ønske for dig at du får besked om han er levende eller død….

    kh
    Helle

    • Tak Helle! Jeg er nu meget forberedt på, at han formentlig er afgået ved døden. Han vil være en meget ældre herre, hvis han lever, men i princippet kan det jo lade sig gøre. Må indrømme, at mine håb efterhånden ligger på et lille sted. Men det kunne da være fedt, at få bare nogen oplysninger om ham, og om ikke ham, så finde hans (og så min) familie. Vi må se, hvad der sker.

  2. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield