Kan det være rigtigt?


Nu har jeg hostet siden en uge før, jeg tog til Irland den 17. november! Det er sådan en krillen i halsen, der bare bliver ved. Jeg hverken har ondt eller er forkølet. Så kan du indvende, jamen så er det ligemeget. Nej det er sgu ej, for det er pisseirriterende, for nu at sige det på godt dansk. Og jeg har iøvrigt aldrig i mit liv hostet så længe. Jeg har ædt mig igennem Guderne skal vide, hvor mange pakker Syx Citron bolsher nu (og billige er det sgu ikke). De hjælper for en kort bemærkning, indtil næste host og kriller sætter ind.

Jeg begynder at mistænke, at jeg eventuelt kan have udviklet en ny allergi? Jeg ved det ikke, men irriterende er det, så nu må jeg vist konsultere den gode doktor Jan snart. Måske i morgen efter træning. Og spørger du, hvordan det går? Jamen det går godt. Der skal selvfølgelig sættes tempo op, og intensitet og alt det her, men jeg øger træningsmængde hver gang, og trænede i går 2 timer. Så må vi se, hvor meget, det bliver imorgen. Og i forhold til vægttabet skal jeg have bedre styr på maden. Det skal nok komme på plads også.

Hvad dagen er gået med? Tjah, hvad tror du? De dumme nisser skulle jo pakkes af vejen. Det har jeg taget tilløb til i flere dage nu, faktisk hele ugen. Men nu er de pakket ned. Jeg mangler kun de sidste stumper på Juletræet, og så er jeg i land. Jeg blev faktisk sløj midt i det hele. Et af de der svimmelhedsanfald, som jeg skal have fat i næse-øre-hals-lægen om, og han kan så ved samme lejlighed tjekke halsen tænker jeg. For ham skal jeg ikke bruge henvisning til. Ikke at jeg ikke kunne få den, men …Vi har en aftale om, at jeg skulle henvende mig, hvis det der svimmelhedshalløj ikke gik over.

Altså træning i morgen og så det sidste Jul af vejen. Har du haft en god weekend?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield