Erfaringer og timing udi mandolinens verden

Du husker måske, at jeg for snart noget siden nu, købte en mandolin? Hvis ikke, så kan du så læse baglæns. Hvorom alting er, var jeg jo sikker på, at jeg ville få rigtig meget glæde af den her dims. Indtil i dag, har den stort set ikke været brugt.

Hvorfor spørger du så, når jeg nu var så glad, da jeg købte, og netop overbevist om, at den var svaret på alle mine behov den vej rundt. Tjah, jeg skal sige dig, hvis du lover ikke at fortælle det til nogen. Jeg har været en klovn :-) Ganske enkelt. En af de første gange, jeg skulle bruge den skar jeg mig noget så vedderstyggeligt på den, og kunne ikke finde ud af, at bruge den rigtigt, og vende den som den skulle og i det hele taget drillede det hele bare – kender du det? Nå, men så blev jeg så indebrændt og ked af det, at så kunne jeg dælme sagtens snitte i hånden, som jeg altid har gjort. Og selvfølgelig kan jeg det, men det tager altså også lige rigtig meget længere og er noget sværere at få ens.

Idag havde jeg så en ide om, at jeg skulle prøve at lave kartoffelgratin’en, jeg lavede for lidt siden, bare inklusive nogen flere ingredienser og den skulle faktisk have været i brug dengang også, men kom af ovennævnte grunde ikke. Idag tænkte jeg, at nu skulle det altså være løgn. Det er sgu da for tumbet, at have den stående inde i skabet og ikke bruge den. SÅ svært burde det ikke være. Og nogengange, er timing og alting bare forkert, og andre dage er det hele bare rigtigt. Og i dag “fandt jeg de vises sten” i forhold til min mandolin, og NU kan jeg se, at jeg får rigtig megen glæde af den, og jeg fik snittet mine rodfrugter på rekordtid. Det er bare skønt, når man har gået med sådan et “traume” og det hele så løser sig.

At jeg så er ved at blive syg, og gratin’en langt fra blev som forventet og ønsket, er noget mandolinen ikke kan lastes for, og således blev jeg også en erfaring rigere udi gratin’er, som jeg ellers troede, jeg havde styr på. Det havde jeg så ikke – ikke ingrediensmæssigt ihvertfald. Men godt, jeg kun lavede til mig selv og ikke til gæster, når det nu var. Hvad der gik galt? Jeg skulle ikke have kommet rødbede i, sammen med seleri og kartoffel. “Jord”smagen i rødbeden, er for kraftig og overtog for meget, og så skulle jeg have haft mere vædde ved. Jeg havde kommet noget bouillon i, der skulle give noget smag, og det virkede heller ikke efter hensigten. Og så skal fløden i det tilfælde være piskefløde, og det var det heller ikke. Prøver jo at smide kilo.

Til gengæld blev min salat af rødkål, æble og gulerod og en smule forårsløg og lidt sennepsmayonaise rigtig skøn.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweet Captcha

CommentLuv badge