Troede du, det forlængst var slut?


Så troede du helt forkert – desværre.

Jeg blev lige opmærksom på den her film, via denne artikel og jeg anede intet om enheden Tuskgee Airmen.

I realiteten kan min biologiske far have været en sådan. Jeg ved det ikke, men i militæret var han ihvertfald, om det så var på jorden eller i luften, er det stadig et meget interessant emne for mig personligt, men i det hele taget. Dette giver mig så (måske) igen en rute, jeg kan tage for at efterforske omkring ham. Men det er en helt anden historie.

Jeg tror de færreste tænker over, at der stadig eksisterer raceadskillelse og racisme i stor stil. Det gør de ikke, hvis de er hvide. Igår kom jeg faktisk til at tænke på, hvorfor en af pigerne i filmen Sex And The City (2008) eller flere ikke havde anden etnisk baggrund end jødisk amerikansk? Lidt underligt, når man påtænker, at den største sorte befolkning udenfor Afrika faktisk er på Manhattan! Det vidste du nok ikke, men det er rigtigt.

Da der endelig dukker en iøvrigt yndig sort pige op i filmen er det som Carrie’s (Jessica Sarah Parker) assistent Louise (Jennifer Hudson). Og det er jo der, det hele braser, for det er jo bare en bedre betalt, moderne udgave af en tjenestepige! Jennifer viser helt klart talent og kunne sagtens have båret en rolle som hovedperson. Ikke at sorte ikke må spille assistenter, men lægger du mærke til det, så er der rigtig mange film, hvor de kun er med, en passant, og virker det af pligt. Det nævnes også, at Clint Eastwood, har gjort sig skyldig i nøjatigt det samme i både “Flags of Our Fathers (2006)” og “Letters from Ivo Jima (2006)“, hvor der ikke figurere en eneste sort soldat. Hvilket så ikke er i overensstemmelse med sandheden, og helt utroværdigt, for så er det jo ikke en hel historie.

Nu siger jeg ikke, at det kun fungerer den ene vej. Nej, det fungerer skam også den anden vej. Der er en kedelig tendens til, at man skiller tingene ad begge veje, og som regel har helt sorte eller helt hvide film. Og sådan er det jo slet ikke ude i den virkelige verden – er det? I rigtig mange tilfælde ihvertfald ikke, hvilket jeg og mange andre er et rigtig godt eksempel på!

Anyway, så har jeg nu fundet ud af, der er mange film om Tuskgee Airmen (bare søg på det på google) og også bøger etc., så det skal jeg da have undersøgt lidt omkring. Og finder du emnet interessant, er der altså her igen noget, du kan undersøge, hvis ikke du kendte til det i forvejen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by sweetCaptcha


CommentLuv badge