Mandagstema – Siluetter



Kystvejen i Klampenborg med Øresund og Knud Rasmussen, der skuer udover havet

Jeg er lidt sent ude med mit Mandagstema, men så igen bedre sent end aldrig. Mine silutter tog jeg imorges da jeg var ude og gå tur. Der er både Knud Rasmussen, der skuer over horisonten og de store træer. Det er noget, jeg elsker ved vinteren – Træernes siluet mod himlen.

Selleri/Cashewnøddesuppe/puré

Det er lidt siden, jeg lavede den her suppe, som den var tænkt til at være. Dog synes jeg, at den blev alt for tyk til at være en suppe. Skal man bruge den som suppe, skal man bruge langt mindre selleri, hvilket man formentlig sagtens kan, da selleri jo er en meget gennemtrængelig smag. Men nu får I opskriften som den er, og så er I advaret omkring konsistensen. Jeg kunne se suppen fungerer rigtig fint, som en pure, til en svinemørbrad/kotelet/krebinet, bare for at nævne noget, og du kan sikkert selv komme op med noget mere.

I suppen er der cashewnødder, men i princippet kunne det være stort set alle mulige slags nødder eller mandler for den sags skyld. Jeg havde brugt de cashewnødder jeg havde i suppen, så af fotomæssigt hensyn lånte jeg et par pistachienødder til pynt. Og dem kunne man også sagtens putte i. De er ihvertfald super som pynt også.

Opskriften er en af Cranks mange opskrifter. Igen fra den første kogebog fra dem, som jeg har nævnt før.



Selleri- og cashewnøddesuppe
(4-6 personer)

1 mellemstort løg
25 g smør eller margarine
1 mellemstor kartoffel
½ knoldselleri
75 knækkede cashewnøddekerner
1/4 l grønsagsbouillon
½ l mælk
Salt og peber

Hak grønsagerne. Smelt smørret i en stor gryde og svits de tilberedte grønsager forsigtigt indtil løget er klart. Tilsæt cashewnødderne og svits 5 min. til under hyppig omrøring. Tisæt bouillon og bring suppen i kog Skru ned for varmen og ald den simre under låg i 20 minutter. Tilsæt mælken og purér suppen i blenderen lidt ad gangen (eller i gryden med stavblenderen). Varm suppen godt igennem inde serveringen og smag til.

Vinterstrand

Med motionsløfterne til mig selv in mente, prøvede jeg i dag, at i det mindste få gået en tur, selvom jeg ikke er helt frisk. Det fik jeg så gjort. Halvanden time. Jeg gik simpelthen efter stranden. Bellevue også kendt som “Fluepapiret”, er noget øde sådan en morgen på nær et par andre damer på gåtur. Dog trænger de vist for nye briller, for skilte i både den ene og den anden ende, bekendtgør altså tydeligt, at hunde er forbudt. Og deres hunde løb der gladeligt. Godt man ikke bruger stranden om sommeren.

Det var helt dejligt at gå en tur på trods af dårligdom og gråvejr. Jeg var lidt spændt på, om jeg ville føle mig inspireret til fotos. Men som vanligt var det intet problem, og jeg forsøger mig udi flere ting p.t. Og det er jo lige sjovt hver gang – heldigvis! Og selvom jeg ikke har det store hav og gå tur ved, så har lidt da også ret, og vand er det altså :-)

Nu vil jeg gå mig en tur ned og spille Lotto og se, om der er noget på den fra sidst.