Historierne og en vis forbedring

Fars helbred gik fremad, og det kunne næsten også kun gå frem. Men så fik fremgangen en ende. Den stagnerede og efterlod en far, der stadig er på ilt og som får stærke smerter. Med andre ord, den der prop kan de ikke rigtig få til at passere/at opløse sig, som jeg forstår det.

For at finde ud af nøjatigt, hvor slemt det står til, og hvilke muligheder der er, skal de imorgen gå ind gennem lysken og op og kigge. Far ville gerne have undgået, men der er ingen vej udenom nu. Så det er selvfølgelig årsag til bekymring. Ikke så meget på grund af indgrebet, men mere fordi, det helst ikke skal belaste fars nyrer mere end højst nødvendig. De bruger jo kontrastvædkse, og den kommer også der jo. Vi må se, men vi kan bruge alle krydsede fingre.

Igår fik han (ligesom i dag) besøg af sin bror. Der er kun to år imellem dem, og selvsagt har de oplevet mange sjove ting sammen. Og at fortælle røverhistorier fra deres yngre dage, er de begge rigtig gode til. Og igår var der ingen smalle steder. Far er også altid god for en historie eller to.

En af de historier han fortalte igår, havde jeg sådan set glemt, selvom jeg har fået den mange gange før. For snart mange år siden, havde far ansatte, der arbejdede på en skole. Blandt disse flere udenlandske herrer. De manglede et sted at klæde om, og lånte så pedellens kontor. Samme pedel var en ualmindelig kedelig fætter for nu at sige det mildt. En ikke særlig intelligent, stupid og iøvrigt alkoholiseret herre. Så har jeg ikke sagt for meget (man må ikke tale dårligt om de døde, men der er undtagelser – han er en af dem). Han så det som sin fornemste opgave, at være ubehagelig overfor fars folk. Og på et tidspunkt besluttede han så, at de ikke måtte klæde om i hans rum. Så var der ligesom ikke andre muligheder.

Så er det min far havde en fin måde at løse tingene på. Han meddelte sine folk, at dagen efter, skulle de, når de kom (selvom det var meget koldt på det tidspunkt) stille sig op i skolegården og skifte.

Nu skal lige siges, at det jo var en katolsk skole inklusiv nonner. Så det kræver ikke megen fantasi, at forestille sig det ramaskrig, der lød fra den kant, da der pludselig stod x-antal mandfolk og skiftede i skolegården. Priorinden henvendte sig til min far og spurgte, hvad der var på færde. Og så måtte han jo sige, at de jo ikke måtte bruge Hr. X’ rum, og de skulle jo klædes om :-) – Så kan det nok være at han blev kaldt til samtale og gik grædende derfra, og siden var der ikke problemer med omklædningen!

Det var et eksempel på min fars practical jokes. Og sådan har han haft flere sjove indfald – allerede som dreng, hvor han lokkede en kammerat til at prøve at stikke sin bagdel frem. Overraskelsen var at pigerne, havde han skjult pigerne bag cykelskuret, som så kom frem og kunne latterliggøre staklen fuldstændig! Første historie var på programmet igen i går, så sans for humor har han heldigvis stadig selvom han ligger der.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield