Din drøm?


Lige præcis et hus som dette, ville du aldrig finde mig i. Men jeg er klar over, at det for mange helt sikkert er et drømmehus. Beliggenheden fejler bestemt heller ikke spor, da vejen er fredelig og stille – og vandet – ja lige om hjørnet stort set


Dette kunne gå an, bortset fra, det er ombygget til ukendelighed. Nej, hellere det nedenfor


Kender man mig bare lidt, er man ikke i tvivl – dette hus, er lige mig, helt sikkert et drømmehus – beliggendheden også i top, på en sidevej til Strandvejen


Umiddelbart, er der ikke noget arkitektonisk fantastisk over dette hus, som de fleste nok ville kalde “kedeligt” i bedste fald. Men ser man det i virkeligheden, har det altså noget hygge, jeg ikke lige kan forklare


Selvom jeg ikke selv ville vælge dette hus, kan jeg sagtens se, at det selvfølgelig er et drømmehus i første parket til vandet


Dette ved jeg snart ikke. Men igen er beliggenheden som ovenfor


Det her hus var engang for mange år siden et af mine rigtige drømmehuse. Dengang var det et meget hyggeligt rødstenshus. Det er så ødelagt, ligesom jeg absolut ikke kan lide haven. Men sådan er det – jeg er overhovedet ikke moderne den vej rundt – okay sig det bare – heller ikke den vej rundt :-)


Dette motiv, har jeg bragt før, omend i andet vejr. Begge huse helt sikkert drømmehuse, selvom jeg som sagt ikke er fuldstændig hooked på vand


De 5 ovensiddende huse, har alle udsigt fra første parket over vandet. Vand har aldrig været en stor ting for mig, sådan som udsigt. Langt hellere skov eller marker. Der er jo også også lige det lille men, at for udsigten skal de så have temmelig heftig trafik lige nedenfor også og pæn meget til den anden side også – husene ligger således på Strandvejen i Charlottenlund og et enkelt i Klampenborg, hvis jeg ikke tager helt fejl. Dette er en klassisk Strandvejsvilla, som dog ligger noget dårligt, lige på hjørnet af Kystvejen og Strandvejen. Der er temmelig meget trafik lige der og på begge veje


Dette er i stil og udtryk helt sikkert et drømmehus, jeg kan faktisk rigtig godt lide modernisteringen med træbelægningen. Dog ryger det på beliggenhed, som er lige på et hjørne. Dog er vejen relativt stille, og en sidevej til Strandvejen


Egentlig er det en kolos! Men det er et af den slags huse, der taler til min fantasi, og som jeg er sikker på er fantastisk indenfor. Det ligger godt nok også på et hjørne, men er et andet slags hjørne (en fornemmelsessag), og jeg er temmelig sikker på, at det for mig kunne være et drømmehus


Det er ikke tilfældigt, at det er taget nedefra, for det ligger oppe på en bakke. For mig var det straks “Pandekagehuset” og også et hus, der i den grad talte til min fantasi. For mig havde det nu ikke behøvet at ligge lige hvor det lå på bakken og så bar en grund, men hellere i et skovbryn


“Blikdåsen” eller “Konservesdåsehuset” – ja, hvordan man finder på det, og så i sådan et område, med tonsvis af smukke gamle huse, ved jeg ikke, men faktum est. Absolut ikke et drømmehus for mig, ligemeget hvor det lå. Og for mig at se, skulle det helst ikke ligge nogen steder. Her taget med fordi det er så specielt og heldigvis også sjældent

Drømmehuse er det alle. Måske ikke allesammen lige et jeg kunne tænke mig, men mange af dem. Nogen er også fotograferet udfra novelty-værdien. F.eks. “konservesdåsehuset”, som jeg kalder det nederste. Jeg ville ikke eje det, om jeg så fik det smidt i nakken (joh, måske lige akkurat), men I forstår, hvor jeg vil hen. Beliggenheden er jo en meget væsentlig ting, når vi taler hus, og nogen huse, bliver for mig sorteret fra, hvis vejen eller området ikke lige er, hvad jeg synes, det skal være. Men som vi alle ved, så er det meget svært, at få det hele – medmindre man har RIGTIG mange penge. Men anyhow, her er et udvalg.

Huse er noget, jeg også synes vældig godt om at fotografere og som altid har interesseret mig også. Hvilke kan du godt lide (kun udfra fotos selvfølgelig og mine bekrivelser), og hvorfor?

6 tanker om "Din drøm?"

  1. Et hus som det tredjesidste er nok min favorit, men efter at have boet i ét, der ligner lidt bare mindre, så ved jeg snart ikke. Man ændrer sig undervejs, og drømmene ændrer sig også. Lige nu drømmer jeg om noget småt og nemt – gerne et træhus. Jeg elsker træhuse… :-)

    • Det er næsten underligt, om det ikke var lidt mindre. Det her er gigantisk!! :-) Du har ganske ret, ens behov, kræfter og dermed også drømme ændre sig. Nu tænker jeg her på de optimale forhold, og hvis vi bare kunne vælge. Jeg skal jo slet intet hus have, dels fordi jeg ikke har økonomisk mulighed, men også fordi jeg bestemt ikke har kræfterne.

      Træhuse er bestemt også dejlige, men jeg tænker mest på dem, som de gamle danske sommerhuse. Dem elsker jeg. Ellers Skal det være sådan en amerikansk drøm med veranda :-) – var det noget?

  2. “Pandekagehuset” er et meget charmerende hus, synes jeg – man får lyst til at se, hvad der er indenfor – det er som om det holder på en særlig hemmelighed, god selvfølgelig ;)

  3. Hus nr. 3 kan jeg bedst lide, men nr. 11 og ‘Pangekagehuset’ ser også gode ud. Synes det er sjovt at kigge på huse, og gør det meget når jeg er ude på min daglige cykeltur.

    • Vi er helt enige kan jeg høre! Ja, jeg elsker det også. Og ved du hvad – fra hesteryg har man den helt rigtige højde til at kigge ind :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield