Valentineshilsen til alle jer


Tjah ingen stor hemmelighed, at jeg ikke har nogen “Mr. Right” at fejre Valentinesdag med i dag. Det er okay, og lige nu står der ligesom også andre ting på programmet, kan man jo roligt sige. Så at fejre er nok ikke lige det, der står øverst på min seddel uanset om jeg så havde haft. Men lidt omsorg og hygge og forkælelse, kan man vel altid bruge. Det er der så ikke så meget af – ikke på den måde ihvertfald.

Min Valentinesaften er indtil nu gået med, at lufte hund en times tid, og så skal jeg jo også have lidt aftensmad. Og hyggen, tjah den bliver her ved computeren. At Valentinesdag ikke kun er for kærestepar, men også er dagen, hvor man kan sende hilsener til venner m.m. er det vist de færeste, der tænker på. Men jeg tænkte på mens jeg gik tur, at jeg ville sende en hilsen her:

En stor og varm kærlig hilsen til alle mine dejlige venner, der støtter og opmuntre mig i en tid, der for nu at sige det mildt, er rigtig barsk. Jeg holder utroligt meget af jer, og I er guld værd, hver og en. Tak for det, og for alle gode tanker og hilsener, der stadig bliver sendt til far og jeg. Det hjælper altså – det gør det.

Jeg håber far snart vil være så meget “med”, at han også kan sætte pris på jeres support. Hermed prøver jeg at udtrykke tak for os begge. Vi har indtil nu vundet “slaget”, men mangler “krigen” som sådan, og der er lang vej igen, så vi er taknemmelige for forsat støtte. Tusind, tusind tak!

4 tanker om "Valentineshilsen til alle jer"

  1. Rigtig Glædelig Valentinsdag til dig også Deborah og Velbekomme! :) Det er rart at kunne være med til at støtte og hjælpe og håber det går fremad dag for dag med din far!
    Jeg har også tænkt over Valentinsdagen i dag og føler også, at det er en dag, hvor man kan sende kærlige hilsener til alle man holder af i sit liv og ikke kun en eventuel kæreste – ja, og så samtidig huske at forkæle sig selv, for det er sørme også vigtigt at kunne give kærlighed til sig selv, på denne dag og helst hver dag i året.. :)

    • Tusind tak Marianne, og du har sørme også været og er stadig rigtig god til gode og støttende hilsener. Tak skal du have, og tak, det går fremad, omend langsomt.

      Og ja, vi skal passe på os, mens vi har os!

  2. Kæreste Deborah

    Valentines Dag, er ikke en dansk dag som sådan, men vi har taget den til os med det der hører til….. desværre mener jeg jo så….. Mange ting er blevet lånt fra bl a Amerika, og det er synd, jeg ville hellere fastholde de gamle danske traditioner endnu mere… Men sådan er det ikke…. Traditioner kommer og går …. og nye kommer til for at afløse.

    Jeg kommer aldrig til at fejre Valentines dag, men jeg har også tænkt meget på at man burde sende hilsner hele tiden, når både lysten og energien formår det…… ikke kun ved de der selvbestaltede højtider og lånte dage fra udlandet.

    Når det så er sagt, så er Valentine dog en sød tanke, når det nu ikke kan være anderledes, og i den ånd sender jeg dig mange søde hilsner…..

    Og så til det mere alvorlige… ;-) Jeg vil sende din far og dig så mange gode tanker jeg kan, sende al den healing jeg kan opmønstre og “kaste” den efter jer så den rammer med en kærlig hilsen og ønsker om en snarlig bedring hos din far….. Det fortjener I begge 2 ….

    Og endnu engang så husk at passe på dig selv også min ven…… går du ned så går din far også ned….. Så hellere nappe en dag ind imellem hvor du lige puster ud, husk din far er i gode hænder.

    Og med alle de kærlige ønsker og håb sender jeg dig en Valentinehilsen

    Kærlig Hilsen
    Helle

    • Tjah, det er ikke en dansk ting, og man kan jo, tage til sig, eller lade være. Det bliver jo kommercielt, både Valentines Dag, Mors Dag og alt mulig andet for den sags skyld. Men jeg vil give dig ret så langt, at vi skal tænke på hinanden hele tiden og ikke kun på udvalgte dage. Men at vi OGSÅ gør det der, og gør lidt ekstra ud af det, synes jeg er okay. Hvis man har lyst og ellers lader man jo bare være. Det er da en sød tanke synes jeg også.

      Igen tusind tak også til dig for mange gode og varme tanker og søde hilsener. Dem kan der ikke takkes nok for. Jeg er blevet bedre til at passe på mig, og nu skiftes vi til at tage ind til far. Det hjælper også. Nu er jeg på vej til hundefodring og luftning, og så skal jeg selv finde noget aftensmad også. Håber også du havde en okay aften og at dagen i dag ikke har været for hård ved dig.

      Kærlig hilsen

      Deborah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield