Lidt update både her og der

En lille hilsen for at fortælle lidt om, hvordan det går. Det går langsomt – meget langsomt. Men det var altså også først fredag den 3. far blev opereret. Så med en mand i hans alder, kan vi ikke forvente mirakler. Og det går frem, men det er en meget svækket og træt far, det er sikkert. Desværre har far så oveni også fået svamp i munden og har en snert af lungebetændelse også. Altsammen et udtryk for, at hans system er i bund. Til gengæld ser det ud til, at hans nyrer lige så stille kravler op på fordums tiders funktion (altså før operation) og det er jo helt fantastisk, hvis det lader sig gøre!

Lille hund er nem, meget nem. Han skal bare lige så stille have besked på, hvad han skal, så gør han det med det samme. Lettere lille hund skal man lede længe efter. Han er sød – ingen tvivl om det. Han har bare ikke fået at vide, hvad han skulle, det var der fejlen var, og det vidste jeg godt. Når han bliver behandlet, som man skal, så opfører han sig også, helt som han skal. Han er ovenikøbet blevet meget bedre, til alene hjemme konceptet, så jeg klager ikke. Dog tager det ikke fra, at det slider på mig, at skulle ud med ham x-antal gange om dagen, ligesom de mange hospital-runs også gør det. Nu skiftes vi lidt til at tage ind, og det hjælper altså gevaldigt. Fars flytning er således udsat lidt, indtil de lige har helt styr på lunger (røntgen da jeg ringede) og nyrer, men så vidt jeg kunne forstå, bliver det Herlev han overflyttes til, når det bliver. Hvis man påtænker besøg, er det stadig korte besøg og ingen besøg mellem 12-14.

Men det betyder stadig, at jeg så er nødt til at lade lidt op, de dage, jeg ikke skal og således ikke får lavet så meget her. Men jeg prøver så godt jeg kan. Nu er dagen næsten gået igen… Men jeg har da fået ringet til Yousee om min internetforbindelse i dag. Den sprang fra, for et godt ord. De af jer, der har haft talt med mig på Skype og MSN ved, at jeg pludselig var væk. Ikke med vilje, men fordi jeg tillod mig at gå fra computeren. Så gik forbindelsen, og også når jeg sad her. Nu skulle det gerne virke. Jeg er flyttet på en anden kanal, og jeg har fået mere hastighed. Det kan allerede mærkes. Så det var da positivt. Nu vil jeg prøve om jeg kan få den fine kalender hængt op, jeg vandt forleden, den er jeg glad for. Når det lykkes skal I få at se.

Det var lidt om livet her… Jeg prøver at finde positiver, og turen i Dyrehaven, til Fortunen og forbi Stalden i går f.eks. var en af dem. Ingen skal fortælle mig, at en tåget dag ikke kan være smuk ;-) – du kan se alle fotos fra i går her.

Og så skal jeg lige huske at minde om afstemningen i sidebaren med hensyn til Valentines Dag.

4 tanker om "Lidt update både her og der"

  1. Kæreste Deborah

    Hvor er det dejligt at læse at det trods alt går fremad, omend langsomt og lidt tungt….. men fremad kan jo trods alt være en cm af gangen….. Specielt for en herre i din fars aldersklasse. Jeg ønsker ham stadig en rigtig god bedring og håber at han snart er der hvor han skal være, så resten af helbredelsen går lidt hurtigere….

    Mht svamp i munden er det ikke unormalt hvis han har fået penicillin som indsprøjtninger, og hvis han har lidt kunstige tænder så kan der hurtigt opstå svamp i munden, hvilket er meget ubehageligt, men det kan afhjælpes med lidt kamillete…..

    Det er også godt at læse at du tager lidt hensyn til dig selv, det er et hårdt program du lægger for dagen med både sygebesøg og hundeluftning, og det kan godt blive for meget når du også selv slås med dit….. så Det kan ikke siges for meget, pas nu på dig ven.

    Jeg vil stadig sende dig og din far mange gode tanker og alle de gode ønsker om snarlig helbredelse samt en masse healende tanker din fars vej….

    Mange kærlige hilsner
    Helle

    • Tusind tak søde, Jeg passer på. Heldigvis ser det ud til, at far er kommet over en hurdle nu her, og det forhåbentlig nu vender. Så igen – alle de healende og gode tanker, har hjulpet er jeg sikker på.

  2. Godt at høre, at det går fremad med din far og at hans nyrer har det bedre nu, også selvom det hele tager sin tid – og godt at den lille hund arter sig og er en god hund :).
    Kender du ikke nogle skolepiger eller drenge, som kunne tænke sig at gå tur med ham ind i mellem, så du ikke behøver at gå så mange ture selv med ham hver dag – måske nogle venners og bekendtes børn? Eller har børn i dag så travlt med alt muligt efter skoletid, så der ikke er tid til den slags længere? ;)
    Som stor skolepige (som nu er en del år siden) gik jeg ofte tur med en dejlig afghansk mynde efter skoletid, når hendes ejer, en nabo på vejen hvor jeg boede, ikke havde mulighed for det.
    Flotte billeder fra Dyrehaven, med sne og tåge!

    • Tak Marianne! Det ser ud til, at det nu vender og går fremad. Det håber jeg, og meldingerne er ihvertfald positive. Jeg skal selv ind og tjekke enten senere i dag eller i morgen.

      Med hensyn til lille hund, så tror jeg, jeg overlever. Jeg har en som kan hjælpe mig, går det helt galt, men jeg vil hellere trække på hende til andre opgaver så. Og det har jeg så også tænkt mig, for jeg kan ikke det hele. Jeg har godt af gåturene, selvom det føles lidt meget indtil, jeg er kommet ud af døren. Tak for ros til fotos. Der var næsten magisk derude!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield