Værdig og gribende afsked

Først lidt af de bedste træningsscener fra start til slut, og noget som fanger hele essensen i Rocky-filmene, stemningen og kampgejsten. Dernæst en trailer fra Rocky Balboa.

Jeg har først fået set Rocky Balboa (2006) nu her i dag. Ret utroligt eftersom jeg er en kæmpe Sylvester Stallone fan. Dog har jeg lige fundet ud af, at han i virkeligheden, har skamferet sin ellers (efter min mening) gudesmukke krop med tatoveringer på det meste af overkroppen. Det er jeg ret desillusioneret over må jeg sige. Men tilbage til Rocky Balboa, som jo er den sidste i rækken af Rockyfilm.

Helt tilbage i 1976 var jeg inde og se den første med en veninde. Og jeg husker det som var det i går. Den kan du iøvrigt se online lige her. Det er stadig (efter min mening), den absolut bedste af filmene, men nummer 2, og denne sidste, er lige i hælene på den. Jeg faldt pladask for Sylvester Stallone. Hvorfor vil nogen spørge? Tjah, det er jo ikke altid sådan lige at forklare, men det vel de samme ting, som jeg stadig synes om ved ham. Først og fremmest, at finde på denne historie, skrive den, instruere den og spille med i den. At have kæmpet kampen selv helt bogstaveligt. Ikke som bokser, men at komme fra ingenting, og blive en af de mest anerkendte og berømte skuespillere og instruktører i Hollywood, er dog en bedrift. Uanset, hvad man synes om hans film, kan man ikke tage det faktum fra ham, ligsom hans fantastiske fysik heller ikke kommer af sig selv. Slet ikke i hans alder. Da denne den sidste film bliver optaget, er Sly altså 62 år. At jeg så personligt godt kan lide hans fysisk, hans øjne og hans stemme, er jo det og en smagssag. Men her lidt om filmen, som dette jo egentlig skulle være om.

Historien starter lidt hårdt, for vi finder ud af, at Rocky under årene, har mistet sin elskede kone Adrian. Der er ikke mange tilbage fra de gamle dage, og han lever et relativt stille liv, med et par skilpadder og sin restaurant, der også er en slags monument over “bokseren der var”, hvor Rocky underholder gæsterne med gamle boksehistorier sammen med den italienske mad. Sønnen har sit eget liv, og det kører ikke helt som det skal, og han har det svært med sin idenditet som Rocky’s søn. Rocky støder på en gammel bekendt, og i kulisserne er en nutidsbokser ved at finde ud af, at han i medierne bliver sammenlignet med netop Rocky, og det falder ikke ubetinget ud til hans fordel. Skal han vitterligt bokse mod en “has-been” som Rocky? De må da have slugt søm! Det har de så!

Klik nedenfor for at læse resten af indlægget.

Historien handler faktisk ikke så meget om boksning, men om relationer mellem mennesker, og hvad der får dem til at “summe” og brænde for ting, og hvad det kræver af os, at have et meningsfuldt liv. Om fortid, nutid og om at hænge fast, om sorg, glæde og frustrationer, skyld og skam og meget mere. Det er en meget menneskelig og klog film, så berøre nogen meget vigtige ting på en utrolig fin måde. Den er også helt tro mod ånden i den første Rockyfilm. Dette ikke mindst fordi meget af den er filmet netop på de samme locations. Jeg så også alt ekstramaterialet, og der er en hel del materiale, hvor Stallone gennemgår filmen og de vigtigste scener og forklarer hans tanker bag. Jeg kan kun sige, det er lykkedes ham over al forventning, at tage afsked med Rocky. Jeg var utroligt bange for, hvordan det her projekt skulle gå, for Guderne skal vide, at jeg har været meget lidt begrejstret for et par af filmene, men denne er spot on.

Det helt sjove med mig og Rockyfilm er, at jeg faktisk ikke kan fordrage boksning. Jeg har meget svært ved at se ideen i det egentlig. Men når det er Rocky, så kan jeg altså. Og sådan er det. Jeg vil sige, selvom du har det sådan, så set lige præcis denne Rockyfilm, for dens menneskekloge scener.
Filmen er på rigtig mange måder anderledes end de forrige. Ikke mindst fordi, bokseren Rocky bokser imod i denne film, rent faktisk er bokser i virkeligheden, ligesom måden boksescenerne er filmet på er helt anderledes.

Noget andet, der gør denne film så inspirerende er musikken. Den er fabelagtig. Det er den stadig, og jeg føler altid jeg kan løbe et marathon eller blive Miss Fitness, når jeg har set en Rockyfilm. Det kan jeg også, hvis jeg vil. Lige nu vil jeg “nøjes” med at blive slank og veltrænet, det er mål nok. Men nu har jeg bestilt musikken så jeg har monstermeget motiverende musik, når jeg starter min træning igen. For så skal der altså trænes igennem. Det er hele essensen af denne film – den er inspirerende ganske som den første var det. Jeg bliver ihvertfald motiveret. Jeg har før nævnt træningsscenerne fra Rocky 3 med Apollo Creed – ren testosteron – jeg bliver blød i knæene – ved ikke, hvordan du har det, men mænd er de i stor stil. Så er det bare et spørgsmål og smag og behag :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield