Rundt omkring ugen

 

Begrebsforvirring

Jeg ved ikke lige, hvad der går galt. Nogen får begreberne i den grad “galt i halsen”, både med hensyn til, hvad der rent faktisk bliver sagt, og måden at fremføre det på. At mange så ikke er enige med de andre alligevel, skulle de fatte betydningen af, hvad der rent faktisk bliver sagt, er så noget helt andet. Sidst jeg tjekkede, har racisme og holdninger til muslimer, ikke noget at gøre med hinanden. Muhamedanere har en trosretning/livsholdning og er ikke en race! Ellers skal jeg have mine skolepenge tilbage, og så dårligt hørte jeg altså heller ikke efter.

Så få da lige styr på begreberne, inden I udtaler jeg endsige kaster med både det ene og det andet. Et er jeg dog helt enig i. Vold hører ingen steder hjemme, når man fremfører et synspunkt. Det være sig om det handler om det ene eller det andet. Men eftersom alt jo skal være et socialt eksperiment, så får de nok dårligt et “rap over fingrene” for det heller. Nok om det.

Hundehaderen

Så var der Balder, der blev offer for naboens kugler og vrede. Jeg kan være med langt henad vejen. Som Darkmus skriver (indlægget er der desværre ikke mere), så har man pligt til at reagerer, hvis naboen føler sig generet. Jeg har dog svært ved at se, hvordan man i praksis skal forhindre sin kat i at betræde naboens grund. Det lader sig simpelthen ikke gøre, hvis den skal gå løs. Og det synes jeg helt personligt en kat skal. En hund er en helt anden snak. Jeg vil dog nødig møde så dyrefjendsk et menneske, der kan få sig selv til at skyde en gammel fredelig hund. Havde vi talt om, at hunden var agressiv eller udgjorde en trussel, så i nødværge, men det det der – nej! Helt forkert, og så er jeg sådan set ligeglad med, at loven er holdt. Så skal loven ihvertfald ændres.

Titanic traumer

Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men Titanic katastrofen, er en alvorlig sag, som de fleste ved, hvad er. En kæmpe del af befolkningen har også set filmen, og ikke mindst elsker de den, og ligeledes sangen, der er temaet til denne. At Kate Winslet har en mening/følelse omkring sangen til filmen, har hun helt klart ret til, men mine tanker, og følelser om samme ændre sig altså gevaldigt, når hun kommer med udtalelser som disse. Tale er sølv og tavshed er guld! Ihvertfald i dette tilfælde.

Grænser

Det var også ugen, hvor jeg mødte “muren” sådan lidt med, hvad jeg kan klare. Alt det her far-halløj, har i den grad taget på kræfterne, og bremserne slås i. Det blev de så, og det var der helt klart forståelse for hele vejen rundt – også hos far, der foranlediget af dette, var på sin første bustur efter operationen. Han må ikke køre bil igen før i juni måned. Det gik rigtig godt, og jeg kan slappe lidt mere af. Nu håber jeg snart han er klar til at få Emil tilbage, for det giver altså en vis begrænsing at have ham.

Mænd & intiativer

Spørgsmålet er nogen eller ingen. Foretrækker det modsatte køn, at man forholder sig afventende, eller vil de gerne noget initiativ? Tjah! Normalt plejer jeg jo ikke sådan at være bleg for at “gøre mit”, men jeg bliver jo også ældre, og situationer er forskellige. I tænkte tilfælde, er det en helt tilfældig (fremmed) mand mødt i det offentlige rum så at sige. Grundet hans position, er han ikke i stand til at kontakte mig (ville være uprofessionelt), og jeg har ingen anelse om, hvordan det ville blive modtaget, kontaktede jeg ham. Jeg har sådan set droppet det, men fortæl mig lige, hvad du ville gøre?

I det hele taget, har det der koncept mænd, eller ikke fyldt lidt i min bevidsthed på det seneste. Er det vitterligen umuligt at finde en sød mand, der gider udvise helt almindelig omtanke og kærlighed? You tell me!

Nu har jeg vist udgydt mig nok om diverse, og vil skynde mig at forberede aftensmaden – hjemmelavet burger med ovngrønsager og salat, inden jeg skal – you guessed it- gå med hund!

2 tanker om "Rundt omkring ugen"

  1. Du skulle ellers bare høre, hvor vrede plante-entusiasterne her er over at der er løse katte – en eller anden matrikel har vist et dusin katte, som får lov at gå løs, og de har væltet hans nysåede bed, hvor jordbærplanterne skulle stå i række (det gør det lettere at passe dem senere).

    Jeg synes også katte skal have lov at gå frit, men det er faktisk ikke tilladt, hvis de generer naboerne.
    Donald recently posted..Halvfærdig forårspløjning

    • Donald, nu har jeg slet ikke fantasi til at tænke på, hvordan man kan have SÅ mange katte. Men neutraliserer man dem ikke, så løber det jo hurtigt op. Og jo, så kan jeg godt forstå, de kan blive til STOR gene.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge