Broccolisalat med croutoner og feta

Der er alle mulige slags broccolisalater derude. Og jeg har før lavet en, som også er god. Denne er anderledes, men ikke mindre god.

Den blev til fordi jeg læste en af mine sædvanlige madblogs i går. Så her er min version efter inspiration hos 101 cookbooks – Broccolini Salad:

Tilpasset til en person efter 101 cookbooks Broccolinisalat:

En rest kogt broccoli eller friskkogt afkølet
Rød peber i tynde strimler
1½ forårsløg i skiver
Færdig Ceasardressing (Gardinni’s)
Ristede mandelflager
Olivenolie
1 stykke ciabattaflütes
Fetaost

Hvis du ikke har kogt broccoli, så koger du den først. Gerne så den lige har bid. Denne rest, var lige kogt nok. Men smagen – den fejlede intet. Flütes rives i mundrette stykker og ristes på en pande i lidt olivenolie.

Sæt til afkøling. Rist mandelflagerne et øjeblik på samme pande (pas på, de skal næsten ikke opholde sig der, før klar). Hældes over til croutonerne og køler af.

Skær forårsløg i skiver, og del broccoli i buketter, og skær peberfrugten i strimler (de skal helst ikke være for store – mundrette stykker). Skær fetaosten i små stykker.

Bland alt i en skål og hæld op på en tallerken og servér. Du kan eventuelt koge et æg og spise til. De vil smage skønt, men jeg følte ikke behovet i dag. Jeg spiste salaten til frokost i dag, og til det formål er den perfekt synes jeg, og til en buffet kan den selvfølgelig også laves. Og trænger man kun til et let aftenmåltid her til sommer, jamen så kan den også gå til det. Som bonus får du masser af vitaminer, fibre og sundhed. Bon appetit!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield