En tur tilbage til Langelinie


Kastellet, hvor jeg også har været og fotografere


Udsigt fra broen mod Langelinie


De smukke kirsebærblomster


Helt ude for enden af Langeliniekaj, bygger de også – ATP. Foto er lidt snyd, for der er selvfølgelig hegn op, men det er taget igennem dette


Et monster af et krydstogtskib. Fra Verona, men alligevel tysk- hvordan det lader sig gøre, ved jeg ikke lige, men det var faktum


Den gode isvaffel


Jeg tror det er færgen til Polen, men hæng mig ikke op på det. Stor som pokker var den ihvertfald


Et meget særpræget kunstværk, der ligger på Langelinie Allé, der ligger paralelt med Langelinie Kaj. Det hedder “Det genmodificerede Paradis”. Normalt er der mere vand i bassinet, og så er det garanteret endnu flottere. For omend jeg er til det mere traditionelle, må jeg indrømme, at dette passede godt, og var interessant, omend særpræget

Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg ville i morges. Egentlig havde jeg mest lyst til at blive på sofaen, men da vejret så ud til at blive godt, vidste jeg også, at jeg ville fortryde, hvis jeg ikke kom lidt ud.

Egentlig var min næste udflugt planlagt til at være Søndermarken. Det orkede jeg ikke, så langt kom jeg i mine overvejelser. Hm, ud ville jeg, og selvfølgelig kan jeg altid tage ned på banen og tage nogen fotos, men eftersom jeg skal til løb i morgen, og der ryger rigelig så…. nej, det skal også ske noget andet.

Forleden var der en anden blogger, der skrev om kirsebærtræerne, derinde ved Langelinie, og at de blomstre. Det oveni en snak med far om vores fælles ture til Langelinie, da jeg var barn gjorde, at det blev der, oveni at det var overkommeligt i afstand.

Da jeg var lille, var jeg ofte med min far på ture rundt til kunder. Det elskede jeg. Så havde vi madpakke med, som vi meget ofte indtog på Langelinie. Jeg delte madder ud, og sørgede ifølge min far for, selv at tage de bedste.

Det er godt nok længe siden, så selvfølgelig ændrer tingene sig, og man har det jo med at glemme, at alderen kryber derop ad. Men det har ændret sig meget. Det er ikke hyggeligt længere. Men så igen, ordet hyggeligt, er vist efterhånden strøget af ordbogen. Ihvertfald visuelt. Det hele er snart glas og stål. Og flot er det, men hyggeligt – nej! Jeg ved ikke, hvad det er men alt bliver revet ned og skal være nyt, nyt og nyt. Og nyt er altså ikke nødvendigvis bedre. Nå, det var en lille “bøvs”, for jeg har det svært med, at så mange af de steder og landemærker, jeg holdt af, og som var en stor del af min barndom, er væk. Sådan er livet tænker jeg, og jeg ved godt, jeg sikkert bare har det, som man nok får det, når man bliver tilstrækkelig gammel. Når jeg taler med andre, har de det lige sådan.

Bortset fra det, så var turen til Langelinie rigtig dejlig. Solskin, og masser af fotomotiver og ovenikøbet en is på molen, som i gamle dage. Kun to kugler dog. Men den smagte dejligt – pistache og vanille.

Jeg var træt da jeg kom hjem. Lidt frokost fik jeg, prøvede at lægge mig lidt, og sad her lidt. Senere fik jeg lavet en curryret til i morgen og lidt aftensmad. Nu vil jeg gå ind og smide mig på sofaen igen. Det bliver endnu en lang galopeftermiddag imorgen. Du ved, hvor du kan finde flere fotos senere. Således blev weekenden skudt godt igang efter en uge, der godt nok har budt på en rutchebanetur af følelser, men heldigvis store glæder også.


Den lille Havfrue, som jeg faktisk ikke har set i virkeligheden før. Hun er da sød nok, men jeg fatter ikke helt hendes store popularitet

En tanke om "En tur tilbage til Langelinie"

  1. Pingback: Deborah's food and something

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield