Træt torsdag


Susie Glennie på Royal Lane (Silca Legend – Lois Lane) fotograferet i tirsdags

Jeg var træt til morgen. Faktisk var jeg allerede igår så træt, at jeg overvejede at blive hjemme. Vækkeuret var ikke sat til at gøre noget, men med vanlig omhu, vækkede mit indre ur mig, så jeg kunne nå at være der til vanlig tid. Regnede gjorde det ikke på det tidspunkt. Havde det været tilfældet, var jeg nok ikke kommet afsted. Men der var som altid god brug for et par hænder mere, og lidt “svømmen rundt” i mudderbadet på walkeren blev det jo også til. Især da Tigress synes hun skulle drille mig, da jeg skulle tage hende ind. Man prøver jo desperat at undgå at skulle rode for meget rundt derude, når det er så mudret. Men næh “Hendes Højhed” (sidste års Derbyvinder) mente bestemt, at det var sjovt at drille, hvilket vi så ikke lige var helt enige om. Ind kom madammen dog og det var så det.

Et par ture på banen blev det også til, inden jeg kørte hjem. Den sidste tur foregik på cykel, og at sige det regnede på det tidspunkt forslår ligesom ikke helt. Det væltede ned. En ting er at jeg blev våd, men de stakkels piger til hest, må have været fuldstændig dryppende. Jeg tror nemlig ikke, de tog regntøjet på desværre. Hjem kom jeg, og den stod på varmende curry, varmt bad og varm te. Det hjalp! Bagefter kom min far og vi var en tur i Rema 1000, og jeg købte bl.a. æbler til de firbenede. Nu er jeg lige landet her, efter en velllykket shoppingtur. Nu vil jeg ind og hvile lidt på sofaen. Jeg er mast! I morgen skal jeg heldigvis ikke ret meget, så der kan jeg stort set holde fri. Dejligt! God torsdag til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield