Om at ramme muren og finde ballancen

Ikke sådan helt bogstaveligt, men i overført betydning. Jeg var ikke øm ovenpå min træning i går. Slet ikke faktisk – altså i morges. Ingen stivhed eller nævneværdig ønhed. Det var godt, for jeg gik til den i går. 1 3/4 times effektiv træning. 5 km powerwalking på løbebånd og ½ time på en step-cross-agagtig ting, som bevæger sig op og ned men også ud til siden. Godt for mine ofter og balder. Dernæst et kvarters styrketræning. Det lyder måske ikke af meget (altså det sidste), men jeg træner kun mine problemområder lige til en start.

Det er godt, jeg kan mærke formforbedring, men jeg kan også mærke, at jeg har for meget fart på for tiden. Jeg ved det jo godt. Jeg SKAL have de der dage, hvor jeg ikke laver noget. For nogen kan det synes som den rene luksus, bare at ligge på sofaen en hel dag (mere el. mindre), men det er det altså ikke for mig. Det er en nødvendighed. Det er også en nødvendighed, at jeg træner, får tabt de kilo og kommer i form.

Så hvordan skal jeg snart finde ballancen, for der skal tydeligt en del træning til. Det helt gode er, at jeg elsker at træne, når jeg først er kommet derned. Men jeg er SÅ træt i dag. Mit hoved er stået helt af nu, og jeg kan ikke tænke en klar tanke. Jeg skal have mindst 2 gange træning om ugen passet ind i programmet, men jeg skal også prøve at se mine elskede heste og vennerne der så meget jeg kan overkomme. Puha!

Nu har jeg altså også lige en ferie, jeg skal have planlagt, og det gør heller ikke sig selv oveni de her nu ihvertfald 1600 fotos, der også “skriger” på noget oprydning, blogindlæg der vil ud, udover diverse projekter her. Jeg må slå bremsen lidt i med fotos så jeg kan få bare en anelse styr på det, jeg har, for det går jo aldrig sådan her. På lørdag bliver det meget selektiv fotografering, og jeg er også blevet RIGTIG god til at slette, så jeg ikke har 10 fotos af det samme motiv stort set. Det må da hjælpe.

Det er egentlig ikke som sådan en løsning, jeg søger, for jeg ved jo godt, hvad jeg er nødt til. Men bare et lille “tænken højt” indlæg. Jeg hader nogengange, at jeg ikke har energien til alt det, jeg gerne vil. Man skulle tro, det blev en vane. Det gør det aldrig helt. Jeg er blevet bedre til at respektere det og har sådan set også accepteret, men kan nogengange glemme, at jeg skal huske at holde i “nødbremsen”, for gør jeg ikke, straffer det sig lige med det samme.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield