Gåtur i det grønne

Jeg var træt både i går og til morgen. Så jeg besluttede, at jeg ikke behøvede komme tidligt, tidligt. Så jeg var faktisk sent på den i forhold til, hvad jeg plejer, men det gik fint nok alligevel. Jeg kom i mere end rigelig tid til at være til hjælp med yndlingen Neppe. Han kom ud og gå lidt på walker og bagefter skulle jeg så gå en tur med ham i Dyrehaven (vi gik faktisk på stien på foto). Det var faktisk første gang, jeg gjorde det. Men det gik udover alle grænser fint, og han fik spist noget græs og slappet af. Jeg hyggede mig med at gå der, og fik masser af grønt til øjnene, helt udover det bedst mulige selskab.

Et par ture på banen blev det også til sammen med træneren, en sludder med tøserne, og diverse heste. Ikke mindst Neppe, som fik ekstra TLC og som den eneste, blev ordnet i dag. Energien var der simpelthen ikke, og jeg havde jo også en million ting her så jeg tog hjem med viden om, at det måske bliver min sidste stalddag inden jeg tager til Berlin. Nu må vi se, hvor meget, jeg når. Havde i den grad brug for noget ro, og at stresse ned. Så det bliver det udover, at jeg skal nå nogen ting her.

Jeg har jo spekuleret som en gal på det her telefonhalløj, og hvad jeg skulle købe. Nu blev der taget en hurtigt beslutning, omend det ikke bliver helt den, jeg havde forestillet mig. Jeg er fornuftig, da jeg har masser at bruge penge på lige nu. Også efter Berlinturen. Og dernede er der også masser.

Nu må jeg hellere være praktisk i den anledning, og aftensmad skal jeg også have, så hvornår I lige hører fra mig igen, ved jeg faktisk ikke lige. Prioriteten ligger i det virkelige liv lige nu, og jeg har lister og ting, der skal gøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield