Jeg ved, jeg er håbløst bagud – i det hele taget og nu med både med løbsfotos og mine skriv fra Berlin. Lige nu er der ikke meget, der interesserer mig.
Igår fik jeg en besked, jeg faktisk har frygtet et stykke tid. Min bedste ven Neppe tog til en bedre verden i går.
Han havde en gammel skade i sit ene forben, som blev for meget at blive ved at leve med. Således mistede jeg det ubetingede bedste selskab og jeg indrømmer gerne, jeg er helt sønderknust. Derfor er her lige lidt stille.
R.I.P. min sødeste ven.
Kæreste Deborah
Det gør mig oprigtigt ondt for dig at du har mistet din bedste ven…. det gør altid ondt at miste, uanset om det er et menneske eller et dyr. Dyret har den forunderlige evne at kunne bore sig ind i ens hjerte så dybt, at man føler mange menneskelige ting for det…. Og det ved jeg at Neppe gjorde, han borede sig dybt ind i dit hjerte min ven og der bor han….
Nu er på de evige hestemarker sammen med alle de heste du elsker højt og han bor i dine minder…. Må han nu hvile i fred det dejlige væsen.
Jeg sender dig mange tanker og ønsker for dig at du får lidt ro i sindet hen af vejen…. tag nu den tid du behøver til at sørge over din ven og brug tid på dig selv…. Bloggen render ingen vegne….
Jeg skriver lidt i bloggen og på Facebook fra min ferie…. jeg smutter i aften for at flyve i morgen tidligt meget tidligt…. Pas nu på dig min ven.
KH
Helle
Helle Hansen recently posted..Tilbageblik…. til dengang i halvfjerdserne