Jeg ved det, heste igen….


Rafael Schistl på Summertime og Manuel Martinez på Darcy

Her til morgen var der Derbygalops. Det er der mandagen før Derby’et, som jo er på søndag. Altså stod den på tidligt op, gribe kameraet, og så skulle der ellers fotograferes. Og det blev der, omend lysforholdende driller mig noget ligesom min fokusering. Det er et tilbagevendende problem at de hvide rails i baggrunden snyder kameraet til at tro, fokus skal ligge der, hvilket jo bestemt ikke er tilfældet. Meget træls. Således fik jeg ikke helt de fotos jeg ønskede mig, men jeg har dog fået nogen – og formentlig rigeligt. Her er to som smagsprøve, og så må resten vente.

Efter galops var der trækning om startsporene i Derbyet. Vores hest – The Kicker, fik spor 6. Der var morgenmad og lidt snakken og så ned i stalden og tage mig kærligt af de firbenede og gå til hånde. Der er altid noget, man kan hjælpe med, således også i dag.

Lidt indkøb på vej hjem og lidt frokost, og så gik jeg ud som et lys og sov indtil klokken var 18. Helt slået ud, og da jeg vågnede havde jeg det faktisk ikke helt okay. Det er jeg stadig ikke, men tror og håber bestemt ikke, det er noget en god nattesøvn ikke kan klare.

Egentlig skulle jeg have haft ordnet en masse her, for min veninde fra Falster kommer i morgen, men heldigvis først sidst på dagen, så jeg kan forhåbentlig nå at indhente i morgen. Nu vil jeg så slappe af, i håb om at være helt frisk i morgen. Jeg har vist bare haft for travlt her på det sidste.


Aslam Mohammed på Lancier, Marcos Robaldo på Don’t Loose og Pouline Mensen på Master Kid i en frisk galop her til morgen

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

CommentLuv badge

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield